BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et job med masser af spændende udfordringer og bred kontaktflade ud i en stor organisation? Og vil du være med til at udvikle nye tiltag og processer?
Som HR-specialist i Danske Diakonhjem bliver du en del af et team, der udvikler, implementerer og supporterer HR-processer i forhold til HR-strategien og organisationens behov. Dit primære bidrag vil være inden for den personalejuridiske og overenskomstmæssige felt, men du forventes også at kunne bidrage inden for flere andre områder.
HR-teamet er tætte sparringspartnere til vores forstandere i alle ledelses- og medarbejderrelaterede forhold. Vi fokuserer på at levere vores service på et højt niveau og skal fremadrettet have fokus på at udvikle nye tiltag, processer og værktøjer til vores ledere på hjemmene.
Om jobbet
Dine opgaver vil være mangeartede og vil for en stor del bestå af personalejuridisk sparring med organisationens ledere, udarbejdelse af diverse ansættelsesretlige dokumenter og sagsbehandling, herunder forhandling af personalesager.
Du skal sikre implementering af lovgivnings- og overenskomstmæssige ændringer generelt i forhold til HR-administration og samtidig kunne formidle politiske strømninger og ny lovgivning inden for ældreområdet til vores ledere.
Derudover skal du bidrage til at udvikle og udforme processer, politikker og koncepter bredt inden for HR i forhold til HR-strategien.
Hvem er du?
Du har en relevant videregående uddannelse og skal være godt inde i ansættelsesret og have god indsigt i offentlige overenskomster
Du trives ved tæt samarbejde med dine kolleger, og du ønsker at påtage dig en ledende rolle i juridiske sager og processer omkring HR-forhold og skabe sammenhæng til både de værdimæssige og økonomiske aspekter i relation til ansættelses- og samarbejdsforhold.
Du er generalist med stærke skriftlige og mundtlige kommunikative evner og har erfaring med at koordinere og strukturere administrative opgaver.
Du kan lide at arbejde selvstændigt som en del af en stor distribueret organisation, hvor mange og skiftende dagsordener gør sig gældende.
Du motiveres af at være en tæt sparringspartner til organisationen og være i tæt dialog med ledere, og du kan også påtage dig lederskabet for at kunne nå i mål med opgaverne. Du skal kunne bidrage til HR-teamets interne udvikling med viden, energi, inspiration og engagement.
Hvad får du?
Vi giver dig spændende og udviklende opgaver med en stor kontaktflade ud i organisationen, og derigennem får du mangeartede opgaver. Der vil være god mulighed for at udvide dit kompetenceområde.
Du får rig mulighed for at få indflydelse og påvirke løsninger.
Du bliver en del af en organisation med gode og dybt forankrede værdier, der udleves i hverdagen og som gør en forskel, og derfor bliver du budt velkommen i et fællesskab, hvor ordentlighed og respekt for det enkelte menneske ligger os på sinde. Vi vægter et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor du får frihed under ansvar, indflydelse på opgaveløsningen og strategien.
Ansøgning
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og udviklingschef Heidi Carstensen på tlf.nr. 2194 4012.
Ansøgningsfristen er den 10. juli 2023, men ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ved eventuel indkaldelse til en ansættelsessamtale vil vi bede dig om at besvare en præferenceprofilanalyse fra Garuda.
Danske Diakonhjem opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Om os
Danske Diakonhjem har eksisteret siden 1958 og er landets største ikke-kommunale udbyder af pleje og omsorg på plejehjem og bofællesskaber. Vi er en landsdækkende selvejende non-profit-organisation, og vores mål er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg. Vi driver og administrer i øjeblikket 80 HJEM og er ca. 5.300 medarbejdere. På hovedkontoret i Vejle er vi knapt 50 ansatte.
I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde, og vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Danske Diakonhjem, Skomagervej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/rks3tg/danske-diakonhjem/mmhyku/hr-specialist
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857430