Har du lyst til at spille en central rolle i et projekt, der arbejder med udvikling og innovation af god vagtplanlægning? – og er du en haj til at koordinere, planlægge og have styr på alt det praktiske? Så er du måske vores nye kollega?
Som projektmedarbejder bliver du en central del af "God Vagtplanlægning"-projektet, der har til formål at understøtte ledere, medarbejdere og vagtplanlæggere i at skabe attraktive arbejdspladser med borger- og patientforløbet i centrum. Du bliver en del af en strategisk indsats, hvor dit engagement og din indsats vil være vigtig for, at vi kan lykkes med at rådgive lokale projektgrupper, videreudvikle den regionale værktøjskasse om god vagtplanlægning og afholde temadage, netværksmøder og workshops.
”Der er ofte fart over feltet, og vi ændrer løbende vores fokus, fordi vi lærer noget undervejs og nye muligheder opstår for at sætte ind der, hvor projektets aktiviteter skaber bedst værdi til for organisation og medarbejdere. Det er med til at gøre arbejdet spændende og meningsfuldt. ” Citat: Maja (projektleder)
Du vil arbejde tæt sammen med erfarne konsulenter, hvor du får en særlig rolle i forhold til detailplanlægning, projektstyring, koordinering og administration. Vi arbejder netværksorienteret med projektarbejdet – også på tværs af regionerne. Du vil være i tæt kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere og projektdeltagere i HR-stabe og afdelinger på Region Syddanmarks sygehuse og socialområdet. Vi får brug for din hjælp til afvikling af arrangementer og til at indsamle erfaringer. Derfor vil du også have arbejdsdage, hvor du kommer med ud på sygehusene, sociale institutioner og konferencesteder i Region Syddanmark.
Dine opgaver
Din rolle vil være, at:
- Fungere som kontaktpunkt for projektets konsulenter og interessenter, herunder koordinering af mødeaktiviteter og udarbejdelse af mødereferater.
- Bistå projektlederen med at planlægge, følge op og holde styr på projektets aktiviteter og processer herunder sikre, at vi har styr på projektets dokumenter og videndeling på tværs.
- Varetage kommunikationsopgaver, herunder redigering af indhold på det regionale intranet og opdatere dokumenter i den regionale værktøjskasse om ”God Vagtplanlægning”.
- Ansvar for praktisk planlægning og opfølgning på arrangementer, herunder booking af lokaler og forplejning, tilmeldinger, koordinering af oplæg mv.
- Bidrage til systematisk erfarings- og videns opsamling samt udvikling af oplæg og nye værktøjer i tæt samarbejde med konsulenterne.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du kan være nyuddannet med en relevant uddannelsesbaggrund, eksempelvis HK, Sundhedsadministrativ Koordinator, Professionsbachelor eller tilsvarende. Det er vigtigt du har interesse for vagtplanlægning, projektarbejde og gerne et grundlæggende kendskab til sundhedsvæsenets dynamikker. Alternativt konkrete erfaringer med kommunikation og administrativt arbejde i en politisk styret organisation fx en kommune.
Vi søger en kollega, der:
- Er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du sætter en ære i at være imødekommende og kan tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper.
- Kan skabe overblik over projektets materiale, opgaver og tidsplaner med en systematisk og struktureret tilgang samt forståelse for værdien af gode processer.
- Har gode IT-kompetencer, er fortrolig med office-pakken, digitale it-platforme og AI-værktøjer.
- Har et skarpt blik for de praktiske detaljer, som andre måske kan glemme i farten, selv om de er afgørende for, at vi sammen lykkes med opgaverne.
- Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og række ud, hvis du bliver usikker eller har brug for hjælp.
- Trives med, at opgaverne kan ændre sig med kort varsel, og vi hjælper hinanden, når der er pres på.
- Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og innovation.
- Indflydelse på opgaveløsningen og en uhøjtidelig omgangstone.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling, og for at opbygge et netværk i organisationen.
- En arbejdsplads hvor initiativ og nye ideer bliver værdsat og opmuntret.
- Der er højt til loftet – også når vi travlt
Hvor bliver du ansat
Du får arbejdsplads på vores projektkontor i Vejle med gode muligheder for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.
Projektet er forankret i HR Personale, som er en del af Koncern HR. I afdelingen er vi i alt 33 medarbejdere og 1 kontorelev. Der er nylig tilknyttet flere interne og eksterne konsulenter til projektet, heraf nogle på deltid. De løser forskellige udviklingsopgaver og aktiviteter, som gensidigt skal understøtte hinanden.
Stillingen er tidsbegrænset med udløb 31. marts 2026. Der vil evt. være mulighed for en forlængelse, hvis Region Syddanmark modtager nye projektmidler.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingschef Simon L. Kristensen på tlf. 2920 1830 eller Seniorkonsulent- og projektleder Maja Tommerup på tlf. 2347 2835.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2025.
Sådan søger du
Er du klar til at tage del i en spændende rejse med fokus på God Vagtplanlægning?
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”søg nu”.
Ansøgningsfristen er 15. juni 2025. Vi holder samtale den 23. juni.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6909d9ff-2551-4788-afc8-a35d7be95699