Den 13. december er luciadag. Men hvad er det egentligt, vi fejrer, og hvor stammer traditionen med luciaoptog fra?
”Nu bæres lyset frem stolt på din krone.” Du kender sikkert sangen, der hvert år på den 13. december bliver sunget af de mange, flotte luciaoptog landet rundt. Men faktisk skal vi langt tilbage i historien for at finde ud af, hvor traditionen med luciaoptog stammer fra.
Historien om Santa Lucia stammer fra Sicilien, hvor en lille pige kom til verden i år 283. Pigen fik navnet Lucia, og fordi hendes familie var velhavende og velanset, regnede man med, at hun skulle giftes og få et godt liv.
Men sådan gik det ikke helt til for den unge Lucia.
I en ung alder valgte Lucia at blive døbt og kristen, men der var bare ét problem. Den daværende kejser af Romerriget havde nemlig gjort det forbudt at blive kristen. Og overholdt man ikke loven – ja så kunne man risikere at blive tortureret eller henrettet.
Mange kristne måtte derfor gemme sig i katakomber under jorden. Lucia forsøgte at hjælpe disse mennesker, og om natten sneg hun sig ud for at give de, der gemte sig mad. For at finde vej i nattens mørke, havde Lucia bundet en krans med lys i om hovedet.
Da hun senere nægtede at lade sig gifte med en romersk mand, valgte manden at hævne sig på hende ved at udlevere hende til myndighederne. Dét resulterede i, at Lucia blev dømt til døden.
Men da Gud på mirakuløs vis reddede hende fra bålets flammer, endte det med, at dommeren selv måttet tage sit sværd og slå Lucia ihjel.
Lucia døde den 13. december år 304.
Vi fejrer Lysets helgen på hendes dødsdag
Santa Lucia gav sit liv til Gud og brugte lyset til at finde vej i mørket. Hendes festdag ligger samme dag som hendes dødsdag – den 13. december, og fejres i flere lande som en lysfest.
Navnet Lucia kommer af det latinske lux, som betyder lys. På hendes festdag er der tradition for at opføre et luciaoptog, hvor bruden, ligesom helgen selv, bærer en lyskrans på hovedet.
Santa Lucia bliver også forbundet med mere end lys og glæde. Faktisk er hun også skytsengel for blinde og mennesker med øjensygdomme. Derfor bliver hun i kunstens verden ofte afbildet med et fad i hænderne, hvorpå der ligger to øjne.
