Derfor fejrer vi palmesøndag

Foto: Canva. Palmesøndag markerer vi, at Jesus red ind i Jerusalem på et æsel og blev hyldet som konge.
Profilbillede
dato

Hvis du kigger på din kalender i dag, vil du se, at der står ’palmesøndag’.  Men hvad var det nu lige, der skete i denne højtid? 

Palmesøndag er den første højtid i påsken og markerer dermed begyndelsen på påskeugen, der også kaldes ’den stille uge’. 

Dagen har fået sit navn, fordi Jesus, da han kom ridende ind i Jerusalem, blev modtaget af Jøderne, der hyldede ham som en konge, mens de viftede med palmegrene. 

Ifølge Biblen kom Jesus ridende på et æsel som en fredsfyrste og ikke som en krigsherre. Dét er et billede, som vi kender fra Det Gamle Testamentes profeter.  

Før Jesu indtog i Jerusalem blev han salvet. Og denne salvning betegner kirken som vigtig for forståelsen af Jesus, fordi det er her, han for alvor træder i karakter som Messias (den salvede). 

Det, at Jesus kom ridende på et æsel, viste tilmed, at han var sendt af Gud. Og han kom ikke med krigslarm eller for at vinde deres krige, som man ellers havde forventet af en konge dengang. 

Nej, han kom som konge i en helt anden forstand.  

Og det er det, påskens begivenheder skal vise os. 

Kilde: Kristendom.dk

Seneste på facebook