BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mod, vilje og ledelseskraft til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser. Motiveres du af at lede højt kvalificererede fagprofessionelle, udbygge tværsektorielt samarbejde og sikre patientforløb mellem døgn- og ambulantbehandling, så vil vi meget gerne modtage din ansøgning.
Du vil få et stort ledelsesansvar, og vi forventer, at du kan stå i spidsen for et affektivt sengeafsnit og en organisation, hvor der er en VI-orienteret kultur og en VI-orienteret indstilling.
Sengeafsnittet har fokus på det affektive område, og der er plads til 15 patienter. På afsnittet arbejder vi med en helhedsorienteret, tværfaglig indsats, hvor der er fokus på patientens egen recovery. Vi arbejder blandt andet deeskalerende og med beroligende metoder som forebyggelse af tvang.
Dit ledelsesansvar
Som oversygeplejerske arbejder du tæt sammen med kolleger og medarbejdere i affektivt sengeafsnit 02, og I står sammen i spidsen for videreudvikling af kvalitet og sammenhæng i behandlingen samt driften af det psykiatriske sengeafsnit.
I ledelsen har I et særligt ansvar for at skabe sammenhængende patientforløb og således sikre et velfungerende samarbejde mellem døgnafsnit og ambulatoriet og til primærsektor – kommune, botilbud og praktiserende læger. Samarbejde på tværs bliver dermed en stor del af din hverdag, og det er vigtigt, at du kan tænke ud af eget hus. Ligeledes er videreudvikling af den recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang en væsentlig ledelsesopgave.
De store udviklingsopgaver løser du i tæt samarbejde med lederne for PA Vejles psykiatriske ambulatorium samt de øvrige sengeafsnit på Nordbanen. Du har ansvaret for personaleledelse af medarbejdere, økonomistyring og det overordnede ansvar for at sikre sammenhængende forløb samt kvalitet i pleje, terapi og behandling, patientflow og effektiv ressourceanvendelse. Du vil indgå i et konstruktivt og dynamisk samarbejde i afdelingens ledergruppe, hvor vi arbejder med fælles drifts- og udviklingsopgaver.
Du får tæt samarbejde med afdelingsledelsen. Du vil arbejde tæt sammen med overlæger og oversygeplejersker fra sengeafsnit, stab, ECT og beredskab, forskningsenhed samt lokalpsykiatrier, som bliver dine sparringspartnere i ledelsesrummet for den samlede ledelse og drift. Derudover samarbejder du særligt med stabsmedarbejderne (udskrivningskoordinatorer, kvalitetskoordinator, arbejdsmiljøkoordinator, socialsygeplejerske, uddannelseskoordinator og projektmedarbejdere).
Hvem er du?
Du har en involverende ledelsesstil, kan skabe følgeskab i dine initiativer og er professionel, åben og direkte i din kommunikation med andre. Du har gode relationelle kompetencer, der sikrer et godt samarbejde med alle samarbejdspartnere. Sammen med dine medarbejdere sætter du fokus på at skabe et trygt, involverende og åbent arbejdsmiljø baseret på trivsel og motivation.
Du er visionær. Du kan tænke strategisk både kort- og langsigtet i forhold til ledelsesopgaven. Du driver forandrings- og forbedringsindsatserne med kreativitet og nysgerrighed. Du tænker i helhedsløsninger og tværfaglighed og kan med stor vedholdenhed føre opgaver helt i mål.
Du er handlekraftig og struktureret. Du skal arbejde med drift- og kapacitetsstyring ift. planlægningen af patientforløbene og medarbejderfremmødet, og det er derfor vigtigt, at du har det helt store overblik, og at du hurtigt kan danne dig et billede af, hvilke indsatsområder der skal handles på her og nu, samt hvilke der kan udsættes. Du får tingene til at ske.
Følgende kompetencer søger vi i en ny leder, og her er et par stikord:
- Du skal se din ledelsesstil indeholdende en VI-orienteret kultur og en VI-orienteret indstilling
- Du kan arbejde med tilgange og metoder, der konsoliderer, at hele PA Vejle er et VI
- Du har en motiverende tilgang – hos os betyder det, at du samarbejder og værdsætter det, vi laver og er god til at give kvalificeret feedback og feedforward
- Du er synlig og kan lide at sparre med os – vi søger en leder, der er åben og imødekommende
- Du sikrer og understøtter fagligheden, uddannelse og udviklingen i afsnittet i relation til den samlede Psykiatriplan og Udviklingsplan for Psykiatrien i Region Syddanmark samt Arbejdsmiljøpolitik og Mål for Psykiatrisygehuset.
- For at blive taget i betragtning til stillingen skal du have en bred erfaring inden for det psykiatriske speciale samt dokumenteret ledelseserfaring f.eks. som afdelingssygeplejerske el.lign. Du har indsigt i kvalitetsudvikling, planlægning og ressourcestyring og har kendskab til psykiatriens forbedringsmetoder
- Du har en sygeplejefaglig eller anden relevant sundhedsfaglig baggrund og erfaring, gerne suppleret med videreuddannelse på diplom, master- eller kandidatniveau eller motiveret for at påbegynde en lederuddannelse
- Tæt samarbejde og samspil med ambitiøse og fagligt dygtige medarbejdere og kollegaer
- Stort fokus på det gode arbejdsmiljø
- Oplæring og introduktion via mentorordning
- Fokus på faglig og ledelsesmæssig sparring
- Et højt fagligt ambitionsniveau
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
- Der er ansøgningsfrist til stillingen den 17. januar 2024
- Vi afholder ansættelsessamtaler den 23. januar 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Afdeling Vejle, Nordbanen, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957570