I Vejle Kommune føres der stram politik. Rygning er nu fremadrettet forbudt i arbejdstiden for offentligt ansatte i Vejle. Dette berører ca. 10.000 medarbejdere. Forbuddet gælder dog ikke for Vejle Byråd.
I mange år har danskerne kunne følge med i den ene kampagne efter den anden mod rygning. Rygning er farligt og skader lungerne. Dette er bevist for både de personer, der ryger og for personer, der opholder sig i røgen – de såkaldte passive rygere.
Nu vil en storstilet indsats i Vejle Kommune gøre noget ved problematikken. Det er nu vedtaget rent politisk, at det ikke skal være tilladt at ryge i arbejdstiden for de mange ansatte i Vejle Kommune.
Denne rygepolitik kommer til at berøre omkring 10.000 offentligt ansatte. Det er dog langt fra alle, der skal holde sig til den nye rygepolitik.
Byrådet er undtaget
Der stilles høje krav til borgerne. Regler om forbud mod rygning i arbejdstiden er forbeholdt offentligt ansatte, men her er Byrådet f.eks. en undtagelse.
Byrådets 31 medlemmer er nemlig ikke offentligt ansatte. De er derfor undtaget for reglen om rygeforbud. Byrådspolitikerne er ikke skrevet ind i den stramme ryge-politik.