BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Synes du, det er spændende at arbejde med sundhedsområdet? Kan du omsætte fagligt kompliceret stof og er du god til at samarbejde? Kan du både drive udviklingsprocesser og løfte driftsopgaver? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som AC-fuldmægtig i afdelingen Kvalitet og Forskning i regionshuset i Vejle.
I Kvalitet og Forskning er vores vigtigste opgave, at udvikle sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter i Region Syddanmark. Kvaliteten skabes ude på sygehusene i mødet med patienterne, og vores rolle i regionshuset er at skabe de optimale rammer for kvalitets- og forbedringsarbejdet på sygehusene og understøtte det lokale arbejde herom. Dette gør vi blandt andet ved at bygge bro mellem Region Syddanmarks strategiske tiltag og hverdagen på regionens sygehuse. Det er den måde, vi gør en forskel på.
Dine opgaver
Vi søger en medarbejder til stillingen som AC-fuldmægtig, hvor du blandt andet vil komme til at arbejde med projekt- og driftsorienterede opgaver. Opgaverne vil ske i tæt samspil med dine kolleger i afdelingen, men også i samarbejde med kolleger på tværs af sygehusene, andre stabe, øvrige regioner og med relevante kommunale aktører.
De konkrete arbejdsområder aftales nærmere, men du vil komme til at have arbejdsopgaver i to af afdelingens tre teams; Team kvalitet og Team forskning og forbedring.
Som AC-fuldmægtig kommer du til at spille en aktiv rolle i udarbejdelsen af oplæg og sagsfremstillinger til den strategiske og politiske ledelse. Du vil i mange tilfælde blive forbindelsesleddet mellem det politiske niveau, forskellige tværregionale fora samt administrationer på regionens sygehuse. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med kolleger på de relevante fagområder. Vores opgaver og projekter løses ligeledes i samarbejde med og på opdrag fra fællesregionale og nationale projekter og strategiske fora, hvor vores opgave både kan være projektledelse, facilitering og/eller koordinering.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Sekretariatsbetjening af forskellige grupper og fora, og arbejde med netværk i sygehusenes kvalitetsafdelinger
- Udarbejde dagsordener og beslutningsoplæg, samt afrapportere til den politiske og administrative ledelse i forhold til indsatser i afdelingen.
- Planlægning af processer og inddragelse af forskellige interessenter
- Indgå i projektledelse og facilitere samarbejde på tværs af organisationer og faggrupper.
- Understøtte arbejdsgrupper på diverse områder.
- Være i en løbende dialog med sygehusenes kvalitetsafdelinger og de kliniske afdelinger om behov og opgaver.
Dine kompetencer
Du er generalist og har en samfundsvidenskabelig eller folkesundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en større, politisk ledet organisation og hvis du har kendskab til kvalitet og udvikling i sundhedsvæsenet, og eventuelt har erfaringer fra relevante sagsområder. Ligeledes vil det være positivt, hvis du har erfaring med facilitering og ledelse af komplekse projekter.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan formulere dig klart og letforståeligt – både på skrift og i tale.
- Både kan fungere godt i tæt samarbejde med 1-2 kolleger og også selvstændigt løse dine opgaver.
- Har en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver.
- Har overblik og kan styre processer – ofte mange forskellige på samme tid og over længere perioder.
- Kan drive udviklingsprocesser og tænke i strategiske sammenhænge.
- Kan fastholde budskaber og samle op på beslutninger.
- Er netværksorienteret og god til at samarbejde – også med andre faggrupper.
I Kvalitet og Forskning er vi ca. 20 medarbejdere fordelt på tre teams. De to teams (Team Kvalitet og Team forskning og forbedring) som du bliver en del af, består af akademikere, der varetager en blanding af drifts- og udviklingsopgaver ift. bl.a. i forhold til lærings- og kvalitetsteams, behandlingsrådet, patientrapporterede oplysninger (PRO), regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP), infektionshygiejne, forskerunderstøttelse og udbredelse af den syddanske forbedringsmodel. I de to teams arbejder vi med forskellige opgaver, og har derfor enten selvstændigt eller sammen med en kollega ansvaret for et/flere af områderne.
Ansættelsesbetingelser
Du ansættes på fuld tid med fleksibel arbejdstid. Dit arbejdssted bliver regionshuset i Vejle – 10 minutters gang fra Vejle Station. Du skal påregne mødeaktivitet ude af huset i begrænset omfang. Lønnen aftales efter overenskomsten, ligesom øvrige ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Du har mulighed for indflydelse på dine opgaver og for selv at strukturere arbejdsdagen inden for fleksible rammer. Bl.a. vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang.
Ansættelsestidspunkt fastsættes efter fælles aftale, senest sommer 2024.
Sådan søger du
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anette Bækgaard Jakobsen på tlf. 29201984 eller chefkonsulent Rikke Blæsbjerg Lund på tlf. 29112953.
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”Søg stillingen” i højre side.
Ansøgningsfristen er den 11. februar 2024.
Vi forventer at holde 1. samtale den 23. februar.
Der kan blive aftalt en 2. samtale og i ansættelsesforløbet kan du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse og om at løse en case.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven , 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978139