Alt eller intet: Kom og støt byens hold torsdag

Ebenezer Ofori (Foto: Vejle Boldklub)
Profilbillede
dato

Der venter en ny, spændende kamp torsdag aften i Nørreskoven, hvor byens hold tager imod AGF. Her må Vejle Boldklub ikke tabe, og derfor har de brug for støtten fra lægterne.

Vejle Boldklub skal i direkte kamp mod AGF, der huserer på Superligaens 10. plads. 

Hvis VB taber, så er holdet definitivt rykket ud af 3F Superliga, og med et uafgjort resultat vil det stadig se sort ud, da holdene har en målforskel på 20 mål, til AGF's fordel. Dermed er det kun en sejr der tæller.

Sidst aarhusianerne besøgte Vejle Stadion, kunne VB trække sig sejrrigt ud af kampen, da Mouhamadou Drammeh scorede til 3-2 i den dybe overtid. Senest holdene mødtes var dog i Aarhus, hvor det endte i en nulløsning. Men torsdag skal der en sejr i hus!

Så gutterne får brug for alt den opbakning, de kan få og man håber at se mange på stadion torsdag aften, hvor kampen starter kl. 18. Man kan købe billetter her.

Form i de sidste 5 kampe
Vejle Boldklub: U-T-T-T-V
AGF: U-T-T-T-T

Kilde: Redaktionen