For Rune Holm bag Bådmægleren I/S er det først og fremmest vigtigt at kunderne føler sig trygge i købet eller byttet af en båd. Det betyder, at en kunde altid er med til at prøvesejle den nye båd før købet afsluttes.
Det internationale udsyn og eldrevne motorer
Bådmægleren I/S sælger både til hele Danmark, Tyskland, Sverige, Grønland, Island og Færøerne. Det fortæller ejeren Rune Holm, der sammen med Marco Nielsen, der har ansvar for service, står bag Vejle-firmaet.
De har skabt sig et kæmpe fremtidsudsyn på markedet, ikke bare i forhold til kvalitet og priser, men også i forbindelse med nye tendenser med eldrevne motorer til små både fra mærket Mercury.
Rune Holm forklarer, at de i mange år har haft en aftale med netop firmaet Mercury, men at udbuddet af de nye elmotorer starter i efteråret.
Han har desuden en god forklaring på, hvorfor det er blevet populært at købe båd netop nu.
Zen-agtig naturoplevelse, livsnyderi eller høj fart og action
"En båd er et transportmiddel, hvor du kommer meget tæt på naturen, det er både et alsidigt transportmiddel, som du kan benytte, hvis du er til det mere afslappende zen-agtige naturoplevelser og livsnyderi, men du kan også spænde et par vandski bag båden, og så er der pludselig høj fart og action."
"På den måde er en båd oplagt til alle slags fritidsaktiviteter," fortæller Rune Holm og uddyber:
"Salget af både er selvfølgelig steget med Covid19, for folk havde lyst til at være tættere på naturen uden at rejse for langt væk."
Bæredygtighed i højere grad
”Vi sælger primært både på DBA, men vi har også salg til udlandet via Scanboat,” fortæller den driftige firmaejer Rune Holm og tilføjer,
"I bådbyttesituationer sørger vi desuden for, at kvaliteten er i orden, og så vi tager vi blot et salær for byttet. Selvom det er motorbåde, vi har med at gøre, der jo som sagt kræver benzin, så har vi en tanke om større og større bæredygtighed i foretagendet."
Rune forklarer, at den egentlige ræson bag bådbyttet er den tanke, at det skal være let for folk at bytte sig til en kvalitetsbåd og på den måde lade gode materialer blive genanvendt.
Kvalitetsbåde af gammel og ny oprindelse
"Vi klargør glasfiberbåde, der er mellem 25 til 30 år gamle, så de fremstår pæne og i orden og det er der også en idé bag. En båd behøver ikke være spritny. Og den kan ofte shines op med få tiltag," fortæller Rune Holm.
Rune forklarer, at en båd selvfølgelig er en luksusgenstand, og en ny båd i endnu højere grad. Tit kan netop et gammelt design være af meget høj kvalitet, også selvom det drejer sig om mere beskedne motorbåde. Han forklarer yderligere:
"En glasfiberbåd kan repareres enkelt og fint, den kan desuden få nyt liv med en ny motor. Det er vigtigt, at folk er med til selve prøvesejlingen hos os, for så ved de præcis, hvilken kvalitet de betaler for, og så er en aftale en aftale."
Rune Holms ærlige og enkle facon kan kun beundres, og hvis du vil se hornfiskene boltre sig i vandet fra en smuk glasfiberbåd eller en motordreven jolle, så er det altså Bådmægleren I/s du skal tage til. Info, priser, kontakt og åbningstider finde på følgende hjemmeside.