Bailine lindrer smerter og hjælper med vægttab

Foto: Privat . Karin Møllemand foran en af kabinerne i klinikken
Profilbillede
dato

Karin Møllemand fra Bailine klinikken i Vejle har i omkring 15 år hjulpet kunder med vægttab og smertelindring med de særlige Bailine-teknikker, som kan hjælpe med netop disse problematikker. 

“Jeg har selv haft klinikken i mere end 12 år, og inden da var jeg ansat i to-tre år. Jeg blev dengang oplært på klinikken, ligesom jeg har været på kurser på Bailine hovedkontoret i Randers,” siger Karin.

Hun er oprindeligt udlært i butik, men på et tidspunkt fik hun lyst til at prøve noget nyt. Bailine er elektrode-træning af musklerne, og behandlingsformen har eksisteret i Danmark i mere end 25 år. 

“Det startede med at være behandling af overvægtige kvinder, som havde brug for hjælp til at tabe sig, samtidig med, at de fik kostvejledning. I dag er det både mænd og kvinder, der kommer her, og så har vi fundet ud af, at det er rigtig godt som smertelindring, ligesom mange bruger det til opstramning af kroppen,” forklarer Karin.

“Det er altså alle mulige forskellige mennesker, der kommer hos os, og blandt vores kunder har vi personer i aldersgruppen fra 18 år til op et sted i slut 80’erne.”

Vigtigt at snakke med kunderne

Karin er alene om at behandle sine kunder, og det er vigtigt, at alle får en god oplevelse, når de starter et forløb hos Bailine-klinikken i Vejle. 

“Det er spændende at stå på egne ben og være sin egen chef. Jeg er rigtig godt tilfreds med min dagligdag, og jeg har rigtig mange søde kunder. Vi har det hyggeligt, og vi får altid en god snak,” siger Karin. 


Foto: Privat // Bailine-behandlingen er en elektrodebehandling, der hjælper med at øge blodgennemstrømningen

Hun understreger også, at det er vigtigt for hende at kunne lytte og hjælpe kunden hele vejen.

“Der er jo også nogle af mine kunder, som har det svært, og der kan være mange årsager til, at man kommer her. Derfor er det vigtigt for mig, at mine kunder føler, at de kan dele deres problemer med mig, da det uden tvivl kan hjælpe dem,” nævner Karin.

Behandleren gør arbejdet

Når man går i behandling hos Bailine-klinikken i Vejle, så møder man op og lægger sig på briksen. Herefter skal man bare slappe af, mens behandleren og forskellige pads gør arbejdet. 

“De forskellige pads fordeles på musklerne, og på den måde målretter man behandlingen bestemte områder. Det øger blodgennemstrømningen og dermed også forbrændingen. Det er en træning, der virkelig går i dybden, men uden, at man belaster led og lignende i kroppen. Behandlingen er meget individuelt, og jeg fokuserer på at give den korrekte behandling til den enkelte kunde, fortæller Karin og fortsætter:

"Mange vil gerne afprøve det, men har svært ved helt at forstå hvad det er, vi tilbyder. Netop derfor tilbyder vi altid en gratis prøvebehandling, hvor man kan få en god snak omkring, hvad man kan bruge denne behandlingsform til.”

Bailine Vejle har altid været placeret på Højbanetorvet i Vejle, men for ikke så længe siden rykkede klinikken fra anden sal til stuen.
Det betyder, at kunder med gangbesvær og lignende nu også let kan komme til behandling hos Karin Møllemand. 

Du kan læse mere om Bailine Vejle på hjemmesiden her eller besøge deres Facebookside. 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Bailine // Karin Møllemand

Seneste på facebook