Barselsvikar som fællesskabskonsulent i Vejles kreative innovationsmiljø

dato

Spinderihallerne er Vejles store udviklings- og innovationsmiljø – et levende hus i rivende udvikling. Vi arbejder målrettet for at være et fællesskabende og kreativt hus, hvor borgere og erhvervsliv kan teame op i både forpligtende såvel som uforpligtende fællesskaber.

Vores dygtige fællesskabskonsulent skal på barsel, og derfor søger vi hendes afløser i perioden 1. september 2025 - 30. juni 2026.

Om jobbet

Spinderihallerne er et levende, kreativt og fællesskabende hus midt i Vejle. Huset skal omfavne alle, da vi tror på, at mangfoldighed i sig selv er en berigelse. Ligeledes er Vestbyen, hvor Spinderihallerne ligger, omgivet af uddannelsesinstitutioner, og der er oplagt mulighed for at tilbyde de unge et sted, hvor man på tværs af uddannelsesinstitutionerne kan mødes og dyrke fælles sociale aktiviteter.

Vikariatet som fællesskabskonsulent skal understøtte en udvikling, hvor Spinderihallerne opleves som et samlingssted for både sociale fællesskaber og de mere interessebårne fællesskaber. ”The sky’s the limit” – men hele pointen er, at det skal bygges på det, der er interesse i fra borgerne. Spinderi-hallerne skal primært understøtte fællesskaberne – ikke drive dem.

Fællesskabskonsulenten har til opgave at:

  • Understøtte Spinderihallerne som fysisk mødested for fællesskaber
  • Understøtte eksisterende og nye fællesskaber
  • Medvirke til at udvikle aktiviteter og events i Spinderihallerne, som skaber et levende og kreativt hus. Det sker i samarbejde med husets arrangementsansvarlige, konsulent for Kunst & Erhverv samt eventkoordinatorelev
  • Binde Spinderihallerne sammen med øvrige fællesskabende tiltag i Vejle Kommune
  • Formidle og markedsføre Spinderihallerne som levende hus

Vi forventer af dig, at du:
  • Har erfaring med at arbejde med at understøtte fællesskaber
  • Er energisk, udadvendt og trives med at tale med mennesker
  • Har fingeren på pulsen i forhold til trends og kan omsætte tendenser i samfundet til fællesskabskoncepter
  • Kan skabe relationer og se muligheder
  • Er en dygtig formidler – og kan tænke i visuelle koncepter, som binder huset sammen med aktiviteterne

Vi tilbyder dig

Du får en helt unik arbejdsplads i de gamle bomuldsspinderier, som danner rammen om Spinderihallerne som et af Danmarks førende innovationsmiljøer. I Spinderihallerne er der ca. 60 iværksættere, en café, et FabLab, konference- og mødefaciliteter, et kulturmuseum, en teaterscene, foreninger og en masse løbende aktiviteter, som er åbne for borgerne. Hvert år går 110.000 gæster gennem huset og er med til at skabe en mangfoldighed af passionerede mennesker med interesse for kreativitet, design, teknologi, kunst og kultur som fællesnævner.

Dagligt færdes der mange forskellige mennesker i huset, og en del af disse bruger også huset uden for normale åbningstider. Huset lægger hvert år lokaler til festivaler, konferencer, møder, udstillinger, events og fællesskaber.

Du bliver en del af et team med 30 ansatte i staben for Innovation & Entreprenørskab, som har deres platform i Spinderihallerne. Her får du også fast base, men du vil også have en udadvendt rolle rundt i hele Vejle Kommune, når du samarbejder med det øvrige erhvervsliv.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer ugentligt. Du skal være indstillet på at arbejde tirsdage og torsdage aftner og nogle gange i weekenden.
Ansættelsesstart senest 1. september 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.

Om os

Vejle Kommunes afdeling for Innovation & Entreprenørskab er ansvarlige for den daglige drift af Spinderihallerne. Staben er forankret under kommunaldirektøren og løser altid opgaver i samspil med borgere, virksomheder, politikere og vidensinstitutioner som en vigtig brik i at være med til at realisere Vejles vision og strategier. Vejle har fuld fart på, og visionen er at være en sammenhængende kommune, hvor vi arbejder i øjenhøjde, men med format. I den kommunale organisation er der cirka 10.000 medarbejdere. Den indre sammenhængskraft i kommunen er stærk, og kommunens borgere forholder sig aktivt til deres lokalområder gennem stærke foreninger og bidrager på mange forskellige måder til fællesskabet.

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sekretariatsleder Christina Hegner for yderligere oplysninger om stillingen på 40 32 90 36 eller chrhe@vejle.dk.

Link til egen hjemmeside
Du kan læse mere om os på www.spinderihallerne.dk

Ansøgningsfrist
15. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler onsdag 18. juni 2025.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Spinderihallerne, Spinderigade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6a82c939-9692-4b2d-8f24-3c589530f569

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet