Økolariet i Vejle har fået forårsfornemmelser: Der er små, dunede påskekyllinger på vej, som Økolariet er igang med at udruge.
De befrugtede æg er sat i rugekassen, og det tager cirka 21 dage, inden de små kyllinger er klar til at bryde ud af skallen.
Du kan følge med i udviklingen på Økolariets hjemmeside, og komme på besøg i påsken og se de søde små pippende kyllinger.
Der er gratis adgang til Økolariet, hvor der også er en masse andre sjove påskeaktiviteter, læs mere om mulighederne her.
Tid: Alle dage fra lørdag 9. april til mandag den 18. april, klokken 10-16.
Sted: Økolariet