Bliv administrativ koordinator i Vejle Kommunes børne- og ungeforvaltning

dato

Har du en skarp hjerne, og kan du få ting til at ske? Kan du se dig arbejde i et tæt samspil med vores Børne- og Ungedirektør, både med administrativ understøttelse, til sparring og i tæt samspil med resten af dine kolleger? Og har du lyst til at være en del af en udviklingsorienteret forvaltning, med gang i mange spændende opgaver i samarbejdet mellem egen og andre forvaltninger i Vejle Kommune?

Om jobbet
Du skal være indstillet på at varetage en krævende stilling med et højt tempo, som forudsætter, at du er fleksibel og yder en ekstra indsats, når forholdene kræver det. Du vil have din gang i hjertet af vores organisation, Staben, hvor vi sammen forpligter os på at se sammenhænge, synergier og helheder – og hvor vi får tingene til at ske – sammen. Opgaverne er mangeartede, og du bliver en del af et opgavefællesskab, hvor to dage sjældent er ens.

Det kræver, at du trives med naturligt at afprøve muligheder gennem handling – og værdsætter relationer til dine kolleger og samarbejdspartnere. Du er derfor en dygtig relationel stærk holdspiller.

For at kunne lykkes i stillingen, kræver det, at du får skabt gode relationer i forvaltningen og i kommunen som helhed, og det er en forudsætning, at du har forståelse for, hvordan en kommunal forvaltning fungerer i samspil med det omkringliggende samfund og øvrige forvaltninger.

Vi leder efter dig som,

  • er en erfaren konsulent eller direktionssekretær, eller som har solid erfaring fra lignende stilling i en politisk ledet organisation.
  • brænder for den gode ledelses- og sekretariatsbetjening og får energi af at sikre god tværgående koordinering.
  • drives af at have mange bolde i luften og kan sikre, at de styres godt i mål.
  • er mere generalist end specialist. Du tænker helhedsorienteret.
  • har fagligt overskud med klar struktur og overblik i arbejdet.
  • er selvstændig og handlekraftig samtidig med, at du er en holdspiller.
  • er nærværende, serviceminded og positiv i alle vinkler rundt om en opgave.

De opgaver du bl.a. skal varetage,
  • Tovholder på processer og strategiske indsatser.
  • Udviklingsopgaver som præsentationer, notater, referater og lignende forberedende arbejde.
  • Ad hoc opgaver.
  • Sekretariatsbetjening af direktøren ift. kalenderstyring og kontaktperson.
  • Koordinering og planlægning – bl.a. af direktørens interne og eksterne møder mv.

Om os
Vi bestræber os hver dag på at levere god service og finde enkle løsninger i tæt samarbejde med dem, vi betjener. Som kolleger sætter vi en ære i at spille hinanden gode og finde de bedste løsninger. Du skal kunne se dig selv deltage og bidrage til fællesskabet.

Vi tilbyder dig
En spændende stilling tæt på det ledelsesmæssige maskinrum med masser af faglig udvikling og udfordringer. Organisatorisk indgår du teamet Udvikling & Kommunikation, som en del af Staben i Børne- og ungeforvaltningen. Der er stor grad af frihed i arbejdet, og vores overbevisning er, at fleksibilitet går begge veje. Vi er optaget af at se på tværs, understøtte handling, tror på fællesskaber og holder af at grine – særligt når vi har travlt.

Du bliver en del af en stab, hvor vi brænder for at løse opgaven med høj kvalitet. Vi arbejder meget selvstændigt, men også ofte sammen som hold, hvor vi sætter en dyd i at spille hinanden gode. Vi stræber efter det gode arbejdsmiljø i en flad organisation, hvor der er gode muligheder for samarbejde og sparring med kollegerne. Derudover stræber vi efter at være en forvaltning med høje ambitioner, god ledelse og motiverede medarbejdere, der hver dag er med til at gøre en synlig forskel for børn, unge og familier i Vejle Kommune.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på 37 timer.
Tiltrædelse snarest muligt.
Løn efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest lørdag den 19. oktober 2025.

Samtaler forventes afholdt
Der afvikles samtaler den 23. oktober 2025 og den 30. oktober 2025, og der afvikles test i den mellemlæggende periode.

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Krestine Krogh Thomsen på 23 70 58 64, stabschef Ina Lütken Fejring på 22 99 25 05 eller vores direktør Britta Boel på 23 36 91 78.

Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og cases i forbindelse med ansættelsen.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

B&U Staben, Skolegade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fea0e961-e4ba-4a99-9cbc-5eb5eca3a74c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet