Bliv kommunikations- og marketingansvarlig med frihed til at skabe synlighed og engagement hos work-live-stay i Vejle

dato

Brænder du for at skabe synlighed, engagement og resultater gennem strategisk og målrettet kommunikation? Har du både det strategiske overblik og lysten til at eksekvere selv? Så er du måske vores nye kommunikations- og marketingansvarlige hos work-live-stay.

Vi leder efter en proaktiv og samarbejdsorienteret kollega, der kan stå i spidsen for vores kommunikations- og marketingindsats. Du får en fast fuldtidsstilling med ansvar for både at sætte retning og få ting til at ske i praksis.

Om rollen

Som kommunikations- og marketingansvarlig er du vores specialist på området. Du arbejder tæt sammen med direktøren, projektledere og eksterne partnere for at sikre, at vores projekter, resultater og organisation bliver synlige og skaber værdi – både i projekterne og for medlemmer, samarbejdspartnere og offentligheden.

Dine ansvarsområder
  • Udvikle og implementere en samlet kommunikations- og marketingplan, der styrker vores strategi og brand.
  • Planlægge og gennemføre kommunikationsindsatser for vores projekter – i overensstemmelse med tilsagn, krav og bevillingsgivers retningslinjer.
  • Kommunikere virksomhedstilbud på tværs af projekter.
  • Udvikle og synliggøre klare værditilbud til vores medlemmer og bidrage til at fastholde og øge antallet af medlemmer.
  • Være ansvarlig for vores hjemmeside samt produktion af indhold til hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier, presse mv.
  • Opbygge og vedligeholde relationer til medier og samarbejdspartnere.
  • Skabe synlighed om vores projekter, virksomhedstilbud og resultater – måle og evaluere indsatsen og justere for maksimal effekt.

Om dig
  • Har erfaring med projektkommunikation – gerne fra fonde eller offentligt finansierede projekter.
  • Kan lægge en plan og sikre, at den bliver gennemført.
  • Har stærke skriftlige formidlingsevner og kan tilpasse budskaber til forskellige målgrupper.
  • Er hjemmevant i digitale platforme, SoMe og CMS – og kan lave let grafisk materiale.
  • Trives med mange snitflader og varierende opgaver – og tager ansvar for at få dem sikkert i mål.
Vi tilbyder
  • En rolle med stor frihed og indflydelse – du er selv med til at sætte retning.
  • Muligheden for at arbejde med meningsfuld kommunikation om kvalificeret arbejdskraft, erhvervsudvikling og bæredygtige løsninger.
  • Et engageret team, hvor vi løfter i flok – også når du arbejder selvstændigt.
  • Høj grad af fleksibilitet, naturligvis med mulighed for hjemmearbejde.
Om os

work-live-stay er et projekt- og videnshus, der arbejder for at sikre virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft og for at løse komplekse problemstillinger i dansk erhvervsliv – med fokus på arbejdskraft.

Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø i AI Innovation House i Vejle, hvor du får fleksible rammer – inkl. mulighed for hjemmearbejde. Hos os bliver du en del af et engageret team, der brænder for at skabe resultater og gøre en forskel.

Vil du med på holdet?

Stillingen er på 37 timer om ugen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Iben Arvad Hansen på mail: iben@worklivestay.dk eller telefon: 2030 8382.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2025, og vi afholder første runde samtaler den 11.-12. september og anden runde samtaler den 22. og 24. september 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Work-live-stay, Innovations Allé, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ee3df7b1-04e9-4a60-b8ec-16e6d778a4f2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet