Vil du være en del af et ambitiøst administrativt Lager- og Logistikteam, som håndterer vores beredskabslagre? Vi søger en dygtig Logistikkoordinator til et barselsvikariat i vores Lager- og Logistikteam i Strategisk Indkøb. Du vil være en del af et team på 3, hvor du er med til at sikre den daglige administrative drift af regionens beredskabslagre, der indeholder værnemidler, implantater og patientkritiske varer, og som i daglig tale kaldes Regionslager Syd.
Hvis du brænder for logistik og vareforsyning og trives i en dynamisk arbejdsdag, så vil det måske være en stilling for dig!
Ansvar og opgaver
I Lager-og Logistikteamet har vi ansvaret for Region Syddanmarks beredskabslagre på værnemidler og behandlingskritiske varer samt årsindkøb af implantater. Vi skal sikre at de rette varer købes ind og lagerføres, og at beredskabslageret på værnemidler overholder de nationalt bestemte lagerniveauer.
Vi koordinerer forsyningskæden og styrer logistikprocesserne omkring Regionslager Syd, herunder planlægning, lagerstyring, ordrebehandling, fakturering og rettidige leverancer.
Vores fokus er at optimere vareflowet og samarbejde med lokale indkøbs- og logistikafdelinger på sygehusene, NFOS (National Forsyning for Værnemidler) samt vores 3. parts logistikleverandør.
Du vil i samarbejde med dine kolleger støtte og facilitere forskellige opgaver:
- Operationelt indkøb af varer
- Ind- og udfase varer
- Fakturakontrol og bogføring i SydAx
- Holde styr på lagerbeholdningen og opdatere indkøbs- og lagersystemet, herunder lagerdifferencer og evt. svind
- Daglig koordinering og kommunikation med sygehusenes indkøbs- og logistikafdelinger, NFOS, andre regioner og 3. PL samt tæt dialog med vores Category Managers
- Håndtering af fejl i forsyningskæden, reklamationer og tilbagekaldelser
- Bidrage til udarbejdelse af procedurer og arbejdsprocesser
- Bidrage til KPI’er
- Bidrage til fortsat optimering af lagerstyring og processer
Du brænder for at arbejde inden for logistik og vareforsyning og har en grundlæggende forståelse for forsyningskæden. Du har en relevant uddannelse og vi byder både nyuddannede og erfarne kandidater velkomne, så længe du deler vores entusiasme for at skabe effektive logistikløsninger.
Du har en naturlig flair for at kommunikere – både i tale og skrift med mange forskellige interessenter, er serviceminded og energisk og forstår den gode dialog.
Vi søger en kollega, som er struktureret og kvalitetsbevidst. Evnen til at anvende Excel og indkøbs- og lagersystemer er afgørende for at kunne udføre opgaverne.
Vi tilbyder
Bliv en del af en familievenlig arbejdsplads der skaber en god balance mellem arbejde og fritid, hvor fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde giver dig friheden til at tilpasse din hverdag. Vi sætter stor pris på, at der er rum til det hele menneske.
I Strategisk Indkøb bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret team på 40 kolleger med forskellige baggrunde. Vi har en central rolle i regionens samlede forsyningskæde og arbejder med alt fra udbud, jura og kontraktstyring, grønne indkøb, stamdata og systemunderstøttelse til lager- og logistik.
Samarbejde, sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen i vores uformelle arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter både faglighed, humor og udvikling – fagligt såvel som personligt. Til gengæld forventer vi engagement, nysgerrighed og lyst til at bidrage aktivt til afdelingens fælles succes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og kvalifikationer med inkluderet pensionsordning.
Stillingen er et barselsvikariat i en tidsbegrænset periode og ansættelsen løber frem til medarbejderens tilbagevenden, forventeligt ultimo 2026.
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.
Vi er placeret centralt i Vejle med egen parkeringsplads og nær ved banegården, beliggende Damhaven 12, 7100 Vejle.
Vi stræber efter at besætte stillingen hurtigst muligt og senest den 1. september 2025.
Ansættelsen sker med reference til Indkøbschef Annette Bjørn.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 9. juni 2025.
Forvent ansættelsessamtaler 20. juni 2025.
Din motiverede ansøgning samt CV, kopier af eksamenspapirer og andre relevante dokumenter sendes gennem vores online rekrutteringssystem.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Region Syddanmark
Region Syddanmark er en af Danmarks største arbejdspladser med omkring 25.000 ansatte, fordelt på 4 sygehusenheder, psykiatrien, socialområdet og administrationen, hvor Strategisk Indkøb er placeret. Hvert år foretager vi indkøb for ca. 10 mia. kr. med fokus på grønne indkøb for at nedbringe klimabelastningen og fremme et mere ressourcebevidst forbrug i hele regionen, uden at gå på kompromis med andre parametre som kvalitet, forsynings- og patientsikkerhed.
Vores mål er at være en attraktiv arbejdsplads med udviklingsmuligheder, høj trivsel, og et godt samarbejde mellem ledere og medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d89a9bd9-93ba-4d3e-8fb5-cea113e8c141