Butik Louise: 44 år med sans for trends, kvalitet og kvindelig stil

Foto: Butik Louise.
dato

Butik Louise har haft hjemme på samme adresse i 44 år og er i dag en veletableret modebutik, der følger trends og udvikling tæt. Med Ole som ejer gennem de seneste 21 år er konceptet videreført og justeret, så butikken fortsat er et samlingspunkt for kvinder, der søger mode, kvalitet og personlig betjening.

Butik Louise er bygget op omkring service og nærvær. Her mødes kunderne af seks medarbejdere inklusive Ole, som alle har stor erfaring og interesse for mode og rådgivning.

“Vi lægger stor vægt på den personlige betjening. Det handler om at lytte til kunden og finde det tøj, der passer til både hverdag, arbejde og fest,” fortæller Ole.

Butikken henvender sig til business-kvinden, der ønsker kvalitet til hverdagen, til kvinden der leder efter stilfuldt festtøj, og til hende der søger moderne og velsiddende hverdagstøj.

Danske brands og faste samarbejder

Sortimentet i Butik Louise består primært af danske leverandører, og butikken arbejder med otte faste kernesamarbejdspartnere. Blandt de faste brands finder man Gustav, Mos Mosh, Munthe, Charlotte Sparre, Fransa og PBO, mens mindre brands løbende kommer ind og supplerer udvalget.

“Vi vælger vores leverandører med omhu. Kvalitet og pasform skal være i orden, og tøjet skal følge tidens mode,” siger Ole.

Forårskollektioner og fornyelse af butikken

Forårskollektionerne er allerede ankommet, og flere er på vej. Her præges udvalget af lyse farver som sand, rosa og lyseblå, kombineret med print og materialer som silke og denim. Kollektionerne er sammensat med fokus på fleksibilitet, så tøjet kan bruges på tværs af anledninger.

Samtidig står Butik Louise foran en renovering i marts måned, hvor butikken får et opdateret udtryk, der matcher både kollektionerne og tiden.

Populære modeshows vender tilbage

Modeshows er blevet en fast og meget populær del af Butik Louises univers. To gange om året – i marts og september – inviterer butikken kunderne til modeshow, hvor sæsonens kollektioner præsenteres.

“Vores modeshows har gennem årene været en stor succes, og interessen er altid høj. Det er noget, vi glæder os til at gentage igen,” fortæller Ole.

Billetterne til forårets modeshow sættes til salg i marts, og her opfordres interesserede til at være hurtige. Følg med på Facebook.

For at følge med i nyheder, modeshow og kommende arrangementer kan man besøge Butik Louises webshop eller følge butikken på Facebook.

Kilde: Butik Louise
åbningstider

Mandag - Torsdag: 10.00 - 17.30
Fredag: 10.00 - 18.00
Lørdag: 09.30 - 15.00
Søndag: Lukket