Dårlig første halvleg kostede for Skibet IF-Serie 2

Foto: Skibet IF (Serie 2) // Henrik Larsen.
Profilbillede
dato

Søndag eftermiddag var det endnu engang tid til Serie 2-fodbold for Skibet IF, da de tog imod Erritsø GIF.
Her fik hjemmeholdet fra Skibet IF en skidt start på kampen, da de måtte gå til pause bagud 0-2, hvilket der normalt bliver kaldt den farligste føring, så formåede Skibet IF-Serie 2 aldrig at få vendt resultatet til deres fordel, men måtte i stedet se sig slået 2-3.
Et nederlag, der sætter ild i Serie 2-puljen ifølge Skibet IFs cheftræner Henrik Larsen: 

"Det gør da, at det hele er lidt mere spændende. Vi er 3 hold, der kæmper om en oprykning, så tilskuerne skal glæde sig til de næste kampe!"

Henrik Larsen holder dog også fast i, at første halvlegen blev afgørende, hvilket han ikke er tilfreds med:

"Jeg er pisseirriteret over kampens gang. Vi starter egentlig godt på bolden, men falder langsomt i niveau. Deres første mål er afgørende for kampen gang, da de så kan stille sig på egen halvdel og vente. Og det var de gode til" 

Op på hesten igen
Selvom cheftræner Henrik Larsen var utilfreds med nederlaget og præstationen i søndags, så fastholder han, at man kan lære meget af sådan et nederlag:

"De sidste 20 min var godkendt, da vi er gode på bolden og vi formår at flytte bolden hurtigere. Vi skal lære af kampen og tage det med, vi kan, resten skal vi glemme. Så vi må jo lære af et godt kæmpende Erritsø-hold"

Især en spiller ville Henrik da også fremhæve, da han trods nederlaget viste gejst og gik forrest: 

"Kasper Lindvig skal fremhæves, han spillede godt og sikkert. Han kan være sin præstation bekendt, da han står op for sit hold og er en leder. Det er klasse!"

Kampens forløb:
32. Jonas Bo Ottesen 0-1 
42. Patrick Nyborg 0-2 
82. Oscar Runge 1-2 
85. Mikkel Wesenberg 1-3 
87. Dramane Compaore 2-3

Resultat: 2-3 til Erritsø GIF

Kilde: Henrik Larsen, cheftræner

Seneste på facebook