AFTENENS GÆST: Gittemarie - badass i bæredygtighed, underviser og forfatter
I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Hun har siden da levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland.
Med zero waste-principperne som fundament bevæger hun sig ud i adskillige afkroge af vores forbrugerkultur, og med en baggrund i kulturforståelse og kommunikation bruger hun især sociale medier til at formidle sine plastikfri budskaber.
Gittemaries passion for bæredygtighed tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og erfaringer, ikke blot som professionel formidler, men mest af alt som almindelig forbruger!
Tilmelding
For at deltage skal du blot bestille en gratis billet via linket/billetto.dk, og svare på hvilken workshop du ønsker at komme på. Vis din mail-bekræftelse i døren som gyldig tilmelding.
Vi skal passe på hinanden 🥰 Husk gyldig coronatest eller coronapas. 🩺🦠🔬
Program
16.45-17.00
Ankomst, kaffe/te/vand
17.00-18.00
Gittemarie fortæller + fællessang
18.00-18.30
Fællesspisning
18.30-19.45
Workshops (læs mere nedenfor)
* Samtalecafé m/Gittemarie og vært Anders Michael
* Nadacafé m/udd. Nadainstruktører
* Kreativt værksted m/Anna
* Hvad fanden er mening?! m/Helene
* Brætspilscafé m/hinanden
19.45-20.00
Fælles afslutning med en sang
og lækker på-gensyn-kage
Vælg én workshop
KREATIV VÆRKSTED
Kreativ zone er et sted, hvor vi sætter os for, at lave det vi drømmer om. Dog i en skala hvor alle kan følge med. Her er ingen krav om at man skal kende til kunst eller have særlige kreative evner. Vi har i de tidligere værksteder blandt andet malet på keramik, tegnet alternative selvportrætter, designet batches med powerful statements, lavet halloween masker og arbejdet med ler. Værkstedet tager dig med ind i et kreativt univers med fordybelse og plads til hygge og snak.
SAMTALECAFÉ
Værkstedet hvor der IKKE findes dumme spørgsmål! For det er bare alt for ærgerligt, at gå hjem med for mange ubesvarede spørgsmål til dagens oplægsholder og tema. //NYT// Derfor starter vi samtalen med at sende hatten rundt, hvor du kan droppe dit/dine spørgsmål i. Samtalevært Anders Michael vil læse spørgsmålene op, eller lade mikrofonen gå rundt til de der ønsker det, og sammen ledes samtalen hen på det, vi er mest nysgerrige på. Tjek ind i samtalecaféen og få chancen for at stille netop DINE spørgsmål til aftenens gæsteinspirator - én der ved noget om noget!
"HVAD FANDEN ER MENING?!"
Dette værksted åbner armene op for et samtalerum hvor der er plads til at lette hjertet. Vi fordyber os sammen om et tema der fylder i de unges hverdag, og giver hinanden lov til at dele meninger, holdninger, tanker og tryllestøv. Vi vil være SAMMEN OM SAMTALEN når vi dykker ned i det der rør sig, hvad end det er om forventningen ved at være ung, om klimaets evige regnvejrs dage eller om sorgen efter at have mistet. Tilmeld dig dette værksted hvis du har en tema-tanke du ønsker at dele i en stund hvor vi andre lytter.
BRÆTSPILSCAFÈ
Hvis du bare ikke er til alt for mange ord eller kreative, alternative udfoldelser, så kan du vælge brætspilscaféen. Slå dig ned her med snak, spil og hygge! Vi har mange forskellige spil, der bare venter på at blive brugt.
NADACAFÉ
Et meditativt pusterum!
NADA øre-akupunktur er for dig der blot trænger til en stille pause. Nada kan afhjælpe på søvnproblemer, stress, rastløshed m.v., men er ikke en behandlingsform – kun genopbygning. Her finder du et lille meditativt pusterum, hvor dit autonome nervesystem kan falde til ro med den helende effekt der følger.
De professionelt autoriserede Nada-udøvere, der står for caféen, har yogamåtter, tæpper, lys og afslapningsmusik klar. Og husk det er ”stilletimen”. Kun Nada-udøveren taler sagte med dig, når du får nålene i, og hvis der er enkelte fællesinfo. Ellers er det bare ro-ro-ro, genopbygning og afslapning …..uhmmm.
NADA øre-akupunktur har vist sig effektiv ved bl.a: Angst, nervøsitet og panikanfald // Stress // Depression og depressionslignende tilstande // Tankemylder // Cyklussmerter // Fysisk og psykisk uro // Kriser // Søvnforstyrrelser // Vrede/agressioner // Eksamensangst // ADHD // Mareridt // Afhængighed/absistenser // Spændingstilstande // Hovedpine // Irritabilitet
Ps. Er du under 18 år, skal du huske en skriftlig tilladelse fra dine forældre/værge for at deltage i Nadacaféen.
Bedste hilsner fra arrangørerne:
Ungeinspiratorer Katrine og Anna, Anders fra Vejle Bibliotekerne,
Marianne og Anders Michael fra Ungdomspræsteriet // og så vores supporters: Bygningen Vejle, BRYG Coffee House, Ungkalender Vejle og Vejle Kommune
Aldersgrænse for at deltage i Den Lave Højskole er 15-29 år
Læs mere på facebookbegivenheden her: https://fb.me/e/2orSbJlKL.