DGI Huset holder stadig åbent trods nye coronarestriktioner. Du kan altså stadig få dig rørt mellem jul og nytår – bare du husker mundbind og har coronapas.
Nedlukning efter nedlukning. Aflysning efter aflysning. Dette er virkeligheden rundt omkring mange steder i landet. Men ikke hos DGI Huset i Vejle.
Her kan du glæde dig over, at deres faciliteter er åbne hele året og tilmed giver dig mulighed for at få dig rørt – både for dig selv, men også på hold.
Der er dog stadig visse restriktioner, som du skal overholde, når du gæster DGI Huset. Du skal bl.a. stadig bære mundbind, og visse steder vil det være nødvendigt at kunne fremvise coronapas.
DGI Huset åbent 365 dage om året
Så selv om mange andre steder har lukket ned, så kan du altså forkæle dig selv med både svømning, fitness og holdtræning her i december og januar.
DGI Huset holder nemlig åbent 365 dage om året. Og er du i tvivl, så kan du altid finde åbningstiderne på hjemmesiden. Så der er ingen undskyldning for ikke at komme op af sofaen, hvis du har tanker om et sundere 2022.
Se mere om DGI Huset og åbningstider her.