Blå bog
Dorte Pannicke Christiansen er 45 år gammel og stiller op for Det Konservative Folkeparti.
Meget af hendes fritid går med politiske mærkesager, interesse for mange forskellige områder og frivilligt arbejde.
Hun bor i Børkop, hvor hun også er vokset op.
Hvad betyder Vejle Kommune for dig?
"For mig er Vejle Kommune et godt sted at leve og bo."
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"Jeg mener, at jeg kan gøre en forskel for mange borgere og især min vedholdenhed gør, at borgerne kan stole på, at de bliver hørt, og jeg følger op på ting."
Hvad er dine politiske mærkesager?
"Jeg har mange, og de vedrører blandt andet de udfordringer, Børkop har oplevet de sidste 20 år på grund af kraftig vækst af tilflyttere. Derudover vil jeg arbejde for bedre og mere tryg ældrepleje ved at sikre kvalificeret ledelse og plejepersonale."
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Jeg vil finde de rette udvalg, hvor det politiske arbejde foregår, hvor jeg vil arbejde for de mærkesager, jeg har i første omgang."