Torsdag d. 3. marts kan du komme til legendarisk opera. Vejle Musikteater byder indenfor til gysende god underholdning tilsat fantastiske kostumer og motion til lattermusklerne.
Vejle kan langt mere end underholde med pop-musik. Også opera-genren kan findes på programmet i Vejle Musikteater.
Den 3. marts kan du således komme til den ikoniske historie om Grev Dracula i Figaro’s og Den Ny Operas spændende udgave af dette gyselige mesterværk.
Om Dracula bliver mere eller mindre uhyggelig med denne nyskabende parodi må tiden vise, når denne opera med masser af bid i gæster Vejle.
Legendarisk historie fyldt med komik
Selv om historien om Grev Dracula er legendarisk, så kan du nu opleve den i en helt ny udgave med bl.a. Allan Dahl Hansen, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Lisbeth Kjærulff.
Lyd, lys og ikke mindst scenografi er helt i top til denne forestilling, der bl.a. følger vampyrjægerne i deres jagt på den helt store fangst.
Her kan du opleve såvel opera, operette og musical fyldt med komiske indslag. Det hele krydres naturligvis med en passende mængde hvidløg, som det hører sig til, når der er vampyrer involveret.
Se mere og book din billet her.