En lille ændring med stor effekt

Foto: Privat . Susanne tilbyder individuelle samtaler, men også til pårørende og firmaer
Profilbillede
dato

Du kan bruge stemmen optimalt, hvis du ændrer måden, du bruger kroppen på.
Og folk blomstrer sådan op, når de har fundet ud af, hvordan de bruger stemmen hensigtsmæssigt.

Sådan siger den erfarne Susanne Boilesen, indehaveren af klinikken Talestemmen.dk, der ligger i Vejle.
Hun er uddannet logopæd og har mere end ti års ekspertise på CV’et fra Center for kommunikation i Skive- og Viborg samt Center for kommunikation i Herning.

Ro, tålmodighed og ny kropsholdning 

”Jeg havde altid drømt om at være selvstændig, for det er vi i min familie, og det, der er fordelen for mig er, at jeg har den ro og tålmodighed, der skal til, for at kunne hjælpe folk ordentligt. Det er ikke altid, at der i de andre tilbud, der findes, også er den ro der skal til,” fortæller Susanne Boilesen, kvinden bag Talestemmen.dk.

”Kropsholdning, vejrtrækning og spændinger har indflydelse på din stemme. Jeg hjælper folk med kronisk hoste, rømmen, klumpfornemmelse i halsen og stemmetræthed og så folk med funktionelle problemer, det vil sige dem, der ikke bruger stemmen optimalt,” siger Susanne Boilesen.

”Jeg hjælper også folk med organiske stemmelidelser som eksempelvis stemmeknuder, stemmebåndslammelser og folk der har problemer med åndedrætsbesvær,” siger Susanne Boilesen.


Foto: Privat // Susanne brænder for at arbejde med mennesker, der har behov for logopædisk hjælp 

”Det, der driver mig er, at jeg, ved at vise folk, hvordan de, med en ændring i kropsholdningen, kan bruge stemmen hensigtsmæssigt."

Susanne forklarer, hvordan det er en lille ændring med en rigtig stor effekt.

”Jeg er med min klinik herre i eget hus, og det har jeg det godt med, for jeg kan med min ekspertise, erfaring og mit ansvar vurdere behov og forløb hos kunder og klienter. Det giver god mening for mig, for så kan jeg få indfriet de forventninger, folk kommer med i min klinik,” fortæller Susanne.

Luft og plads til stemmen

”I min behandling ser jeg på folks talebrug og krop, og ved at korrigere dem ganske lidt og over længere tid, får de en aha-oplevelse, når de ser, hvordan en ændring i deres kropsholdning, eller når de slipper kæbespændinger og pludselig får luft og plads til stemmen", fortæller indehaveren og tilføjer:

”Det er så rart at se, hvordan de lige pludselig blomstrer op.”

I Susanne Boilesens klinik tilbyder hun hjælp til folk med stemmevanskeligheder, stammen, dysartri, EILO/ILO/VCD, transstemmer og udtalevanskeligheder.

”Jeg guider folk til, hvad der er godt for stemmen, og så forklarer jeg dem også, hvad der er mindre godt,” fortæller hun.

”Og øvelserne de får med hjem er helt enkle. Jeg giver dem hjælp til selvhjælp. Det er styrken ved stemmetræning.” 

Susanne Boilesens klinik Talestemmen.dk ligger på adressen: Nørrebjerget 7, 7100 Vejle. 
Åbningstider og yderligere information om klinikken findes på www.talestemmen.dk.  

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook