En velsmagende ostefortælling i hjertet af Vejle

Foto: Osteriet // . I den velassorterede ostebutik finder du et hav af delikatesser til enhver lejlighed
Profilbillede
dato

Osteriet er meget mere end ‘bare’ ost - her er du sikret en venlig, smilende betjening, alskens delikatesser, sandwiches, tapasanretninger og meget mere.
Indehaver, Kit Andersen, tager os en tur med bag kulisserne, fortæller historien bag og giver et indblik i, hvad du kan få fingrene i af lækre sager, når du kigger ind i den velassorterede ostebutik. 

Kit Andersen havde i lang tid haft lyst til at starte sin egen butik og da muligheden bød sig i et butikslokale lige ved siden af indgangen til butikscenteret Bryggen, slog hun til. Dørene til Osteriet blev derfor slået op for allerførste gang den 8. oktober 2007. 

Det var ikke uden erfaring fra ostenes univers, at Kit begav sig ud på et eventyr som butiksejer, for hun havde tidligere været ansat som konsulent i ostefirmaet Delimo, der importerer oste fra hele Europa.

Det tiltalte hende, at de i Vejle ikke var interesserede i at have et storcenter som i Kolding, men at de i stedet ville gøre midtbyen til et spændende sted at handle. 


Foto: Osteriet // Kit står klar med de velkendte romkugler fra Nr. Åby bageren 

Til trods for, at både butikkens navn og sortiment leder tankerne hen på den velsmagende mejerivare, er det ikke kun denne, der hører til blandt Osteriets bestseller-produkter:  

"Vi gør meget ud af at have produkter, der ikke findes i andre butikker og rådgiver kunderne i, hvordan det kan bruges i madlavningen. Vi har selvfølgelig et stort udvalg i både danske og udenlandske oste, som jo er basis sortimentet, men som mange af vores kunder siger - så er vi ikke det, de forbinder med en traditionel ostebutik,” fortæller hun og forklarer, at de selvfølgelig sælger mange osteanretninger, men at det i særdeleshed er deres tapasanretninger, de er blevet meget kendte på i Vejle og omegn. 

Osteriet har et stort udvalg af oste fra de meste af Europa og fra danske mejerier, herunder Arlas Unika oste, Vesterhavsost fra Thise mejeri. Derudover er der et spændende udvalg i charcuteri blandt andet fra Fanø Slagteren - samt et velassorteret sortiment af marmelader, oliven, tapenader, olivenolie, eddiker, kiks, trøffelolie, foie gras, og Fanø laks.

I butikken finder du også øl fra Bøgedal Bryghus ved Vejle, Gourmet Bryggeriet, vine fra Østjysk vinimport, såvel som Danmarks bedste romkugler fra den kendte Nr. Åby bager. 

Kit selv går meget op i produkterne, kvaliteten af disse og ikke mindst den kyndige vejledning herom, når det kommer til at finde den perfekte ost eller den helt rigtige smagsgiver til madlavningen, derfor forhandler hun også en række specielle fødevarer fra mange mindre leverandører. 

Det er ikke uden hæder, at Osteriet kan kalde sig en specialbutik af en helt bestemt kaliber. Kit og Osteriet modtog medaljen “Gare de Juré” fra det Internationale Ostelaug tilbage i juni 2011. Medlemmerne af Ostelauget - de såkaldte ‘finneurs’ - ostespecialister, udpeges på verdensplan efter anbefaling af laugets medlemmer. 


Foto: Osteriet // Prøv en  af de lækre og velsammensatte tapasanretninger fra Osteriet 

Indehaveren fremhæver også butikkens fokus på god service og kvalitet - for i en specialbutik som Osteriet, er det store udvalg, kvaliteten og en hyggelig kundebetjening, alfa og omega. 

Vi slår os især op på viden og kendskab til produkterne, hvordan de anvendes og historien bag dem - og ikke mindst at yde en god service.”

Butikken blev grundlagt lige da finanskrisen ramte, så Kit lærte fra starten at passe på pengene. I dag er butikken vokset til at have syv medarbejdere og et større sortiment. I dag kan Osteriet også sørge for firma frokost ordninger, kaffe to-go og deres populære brunch. 

Du kan besøge Osteriet på deres Facebookside og hjemmeside for at lære mere om butikken og se deres store udvalg. Du kan også besøge dem i butikken, der ligger lige i hjertet af Vejle, på adressen Søndertorv 10.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: OSTERIET ApS

Seneste på facebook