Et bredt udvalg af lækre brands og skarpe tilbud hos Dansk Outlet i Vejle

Foto: Privat. Indehaver af Dansk Outlet i Vejle, Sonny Nielsen.
Profilbillede
dato

Sonny Nielsen arbejdede førhen i en tøjbutik, hvor han også blev udlært, men efter 12 år i de samme rammer skulle der ske noget nyt.
Hans bedre halvdel, Helena, var ansat i Dansk Outlet i Vejle, og Sonny begyndte så småt at give sig i kast med, hvad dét var.

Der er nu gået 11 år, siden Sonny satte sig i spidsen for Dansk Outlet i Vejle.

“Det har været en vildt spændende og kæmpe rejse”, fortæller Sonny om overtagelsen af Dansk Outlet.

“Dengang - for 11 år siden - var der 9 butikker af sin slags i Danmark. Og inden året er omme, vil der være 34”.

Dansk Outlet i Vejle har for Sonnys vedkommende været i en rivende udvikling, og der har ikke været et eneste år uden vækst. Hans evne til at nytænke og videreudvikle konceptet bag virksomheden har medført udvidelser på flere fronter.

“Vi startede ud med et lokale på 800㎡ - og i dag har vi lidt over det dobbelte”, siger indehaveren, som på trods af et tiltagende areal, stadig går med tankerne om endnu mere udvidelse.

“Vores udvalg af tøj er enormt stort. Vi har tøj til newborn, til børn og unge, til kvinder op til str. 56 og hos mændene er der størrelser helt op til 8 x XL”.

Men, hvad er Dansk Outlet helt præcist?
Sonny møder nemlig stadig kunder, der tror, at udvalget af tøj enten er restpartier, lagersalg eller 2. sortering.

“Med butikkens størrelse og vores generelle kapacitet har vi mulighed for at lave et langt større vareindkøb end i normale tøjbutikker. Det er derfor, vi er så skarpe på priserne”, forklarer Sonny og tilføjer, at jo større parti tøj eller sko han køber hjem, jo bedre bliver udsalgsprisen.

Foto: Privat // Helena var også ansat i Dansk Outlet Vejle, inden Sonny blev indehaver af forretningen i 2011.

Stort udvalg til små priser

Dansk Outlet i Vejle har tøj til alle typer på samtlige hylder. Hverdagstøj, modetøj, sportstøj og meget, meget mere. Fra gulv til loft og fra væg til væg.
Og ofte oplever de, hvordan kunderne let kan bruge halvanden til 2 timer, inden de er nået hele vejen rundt.

“Vi er jo så priviligerede, at vi har 50 p-pladser lige udenfor døren. Det er nemt for kunderne - og især børnefamilierne - at komme hertil. Og vi sætter gerne ind med forskellige tiltag for at gøre oplevelsen endnu bedre”, fortæller Sonny, der altid har nye idéer på tegnebrættet.

“Gratis popcorn, et legerum, festlige aktiviteter - der er mange måder at gøre en shoppingtur attraktiv på for både børn og forældre. Børnene kan lege og hygge sig, mens forældrene går rundt i butikken og finder tøj. Det giver da en god oplevelse for os alle”, siger Sonny med en overbevisende glød i stemmen.

Han kan samtidigt ikke undlade at fortælle, at andre butikker i byen har taget nogle af hans idéer til sig:

“For et par år siden arrangerede vi slå-katten-af-tønden. Det var helt vildt populært og der mødte rigtig mange børnefamilier op”, fortæller Sonny og fortsætter: 

“Vi blev jo desværre nødsaget til at aflyse den slags arrangementer grundet restriktionerne, men jeg vil gerne røbe, at vi har lignende aktiviteter og arrangementer, som venter forude”

Foto: Privat // I alle sine år i Dansk Outlet i Vejle har Sonny oplevet en rivende udvikling - og ikke et eneste år uden vækst.

Dansk Outlet i Vejle går udfordringer i møde med oprejst pande

"Op til jul var vi de eneste i Vejle og omegn, som kunne skaffe COVID-19-selvtest", fortæller Sonny.

Det resulterede nærmest i en kaotisk travlhed, og selvom mange andre virksomheder har sparet på udgifterne i forbindelse med pandemiens konsekvenser, valgte Sonny at ansætte ekstra personale for at opretholde den gode service.

“Det var mega hårdt”, kommer det hudløst ærligt fra Sonny.

“På helt almindelige dage har vi altid kunder, der venter på p-pladsen ved åbningstid, men i forbindelse med julen og salget af selvtest, måtte vi arbejde i et væsentligt højere gear for en stund. Vi lagde alle kræfter i for at følge med. Vi tilbød stadig at pakke folks julegaver ind - og selvom det var hektisk, så gav vi kunderne en ordentlig betjening”, lyder det med tilfredshed fra indehaveren.

Hos Dansk Outlet i Vejle er der i alt 7 ansatte.

Langt de fleste ansatte har været i butikken i flere år, og det er naturligvis et godt tegn, mener Sonny. Han lægger i hvert fald ikke skjul på, at han føler sig godt stillet med sit personale. 

“Det er vigtigt for mig, at mine ansatte ikke føler sig dikteret. Alle kan gøre al slags arbejde i butikken, men bevidstheden om egne kompetencer er en vigtig faktor. Det giver et godt flow i hverdagen og er afgørende for en sund forretning”, understreger Sonny.

“At køre en tur i Dansk Outlet er en fasttømret tradition i Vejle-området. Vi har et kæmpe udvalg af tøj til lave priser - til hele familien - og vi går ikke på kompromis med vores service”, fastslår han.

“Det er en fornøjelse at gå på arbejde hver eneste dag. Vi har travlt og der er altid mennesker i butikken. Det er sådan, det ska´ være”, slutter Sonny med et smil.

Læg vejen forbi Dansk Outlet i Vejle - der er altid gode tilbud at køre efter!

Foto: Privat // Der er god grund til at smile for Sonny og Dansk Outlet i Vejle: de ansatte er glade for deres arbejdsplads - og forretningen er velbesøgt af kunder fra nær og fjern.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook