Facility Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ledelse – Tilsyn - Indkøb

Motiveres du af at have en stor berøringsflade både internt i organisationen og med leverandører og samarbejdspartnere?

Jobbet
Jobbet som Facility Manager giver mulighed for og kræver, at du sætter mange af dine faglige/tekniske kompetencer i spil og arbejder forretningsorienteret og serviceminded.

Du bliver en del af ledergruppen i Drift og Vedligehold, der, udover facility management, også har ansvar for drift af forsyningsanlæg og produktionsanlæg hos Fertin Pharma i Vejle. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med manager for forsyning (HVAC, damp, purified water, etc), og med managers for procesområderne.

Dine primære opgaver er:

  • Tilsyn med bygninger og arealer, herunder brandberedskab og sikring.
  • Indkøb af ydelser vedr. bygningsvedligehold og drift samt koordinering og projektledelse af gennemførelsen.
  • Ledelse af egne medarbejdere (direkte og gennem mellemleder).
  • Budgetplanlægning af omkostninger til drift og vedligehold af bygninger og arealer, herunder også kantinedrift og rengøring.
  • Strategisk indkøb af eksterne leverancer vedr. facilities (servicekontrakter). Dette ansvar indeholder også in- og outsourcing beslutninger, herunder udarbejdelse af strategi for leverandørsamarbejde.

Du vil herudover indgå i vagtordning blandt Fertins ledere i området Drift og Vedligehold.

Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har erfaring med bygningsvedligehold og drift af faciliteter samt en relevant uddannelse inden for byggeri eller konstruktion på min. bachelorniveau.

Du har god forretningsindsigt, der styrker dig i forhandlingssituationer. Måske har du en merkantil uddannelse, der kan styrke dig i at vælge de økonomisk gunstigste beslutninger.

Din ledelsesstil er anerkendende og udviklende, og du udvikler dine medarbejdere og skaber motivation gennem inddragelse og delegering af ansvar. Du arbejder selvstændigt og adresserer udfordringer proaktivt, ligesom du er analytisk og forstår at prioritere din og teamets indsats.
Din kommunikation er klar og tydelig, og du optræder serviceminded over for dine ”kunder”.

Du tilbydes

  • dygtige kolleger, der indbyder til sparring, støtte og udvikling.
  • et spændende job med mulighed for både teknisk faglig udvikling og personlig udvikling som leder.
  • stor frihedsgrad i løsning af opgaverne og fleksible arbejdsforhold.
  • arbejde med en lang række af forskellige teknologier og processer.
  • at blive en del af en dynamisk organisation med omfattende udviklingsmuligheder.
  • muligheder for relevant efteruddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt.

Ansøg
Har du de rette kompetencer og en solid motivation for denne opgave, skal du mærke din ansøgning og dit detaljerede CV stillingsnummer ”02.05.82” og uploade det her på siden.

Al henvendelse behandles fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

erwin andersen a/s, Stensgårdvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043240

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook