Fælles sangaftener i DGI Huset

Profilbillede
dato

D. 9. september starter sæsonen op for fælles sangaftener i DGI Huset i Vejle. Alle kan deltage. Der er ingen krav om forudgående korerfaring. Der er sange fra Højskolesangbogen på repertoiret og ikke mindst masser af hyggeligt fællesskab.

Du kan godt sætte kryds i kalenderen fire torsdage i 2021 og fem tirsdage i 2022, hvis du hører til blandt dem, der elsker at synge.

DGI Huset giver dig her mulighed for at få stemmebåndet på gled i gode rammer med nogle af dansk kulturarvs mest kendte sange på programmet.

Der kræves ingen forudgående sangkundskaber for at deltage – du kan komme uanset, om du er nybegynder, øvet eller professionel. Her er glæden ved at synge samt fællesskab i fokus.

Sange fra Højskolesangbogen

Programmet er spækket med kendte og populære sange fra en af dansk kulturarvs store sangskatte – nemlig Højskolesangbogen.

Her finder du masser af folkelige fællessange – nogle nye og andre ældre og velkendte. Den ikoniske Højskolesangbog byder i 2020 udgaven på hele 601 sange med både fædrelandssange, salmer og viser.

Savner du fællesskab, elsker at synge, eller trænger du til at komme i hyggelig stemning, så mød op – der er plads til alle.

Se mere info her: https://www.facebook.com/dgihusetvejle 

Kilde: DGI Huset

Seneste på facebook