Farlige kemikalier undersøges på grunde i Vejle

Profilbillede
dato

Flere adresser i Vejle kommune undersøges nu for sundhedsskadeligt fluorstof.

Det pågældende kemikalie formodes brugt på grundene og undersøgelser andre steder i landet vidner om forhøjede grænseværdier hos personer, der har indtaget kød fra kvæg på forurenede grunde. 
Det var skadelige fund i blandt andet Korsør samt fejl i tidligere målinger af samme art i Vejle kommune, der nu har ført til en grundig undersøgelse af flere adresser i byen. 

Kemikaliet, der undersøges for, er indtil 2011 blevet brugt i brandslukningsskum flere steder i Vejle – det er disse grunde samt omkringliggende områder, der nu er under lup.

Her er det både jorden, drikkevandsforsyninger og grænseværdier, der stilles spørgsmålstegn ved, efter 187 personer i Korsør er testet positive for forhøjede grænseværdier af stoffet, fordi de har indtaget kød fra græssende køer på forurenet jord.

Sundhedsskadeligt fluorstof
Undersøgelsen går på det sundhedsskadelige fluorstof PFOS.
Dette kemikalie har, indtil 2011, været brugt i skum til brandslukning – skum, der formodes at være anvendt på tre specifikke adresser i Vejle.

Det drejer sig om tidligere brandøvelsesplads Ved Anlægget 8, brandøvelsespladsen på Norgesvej 1 samt Flyvestation Vandels brandøvelsesplads.

Vejle kommune satte de første målinger og prøver i gang allerede før sommerferien og kan på nuværende tidspunkt konkludere, at hverken dyr, mennesker eller natur har været udsat for fare i, på eller omkring de nævnte adresser, det oplyser afdelingsleder for teknisk forvaltning, Keld Andersen, til medierne.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook