Fartbøder 20 procent dyrere

Profilbillede
dato

Dette kan blive en realitet, hvis regeringens forslag til ændring på bødetakster bliver vedtaget i Politiaftalen for 2021-2023. Taksterne blev sidst ændret i 2012 og er altså ikke fulgt med hverken løn- eller prisudviklingen. Lovforslaget er del af en præventiv strategi mod fartovertrædelser og uheld i trafikken.

Ifølge Ritzau har regeringen planer om at foreslå en stigning på hele 20 procent, når den nye Politiaftale skal på plads for år 2021-2023.

Det er transportminister Benny Engelbrecht, der har udtalt sig om det pågældende emne og mener, at den høje stigning kan have en afskrækkende virkning.

Præventiv effekt

Fart dræber! Denne frase har været kendt i årevis, og alligevel overtrædes hastighedsgrænserne hvert år gang på gang af et stort antal danskere. Dette på trods af, at disse overtrædelser kan medføre både klækkelige bøder, klip i kørekortet eller tilmed frakendelse af kørekortet.

Lovforslaget ventes at have en præventiv effekt, da en betydelig del af den danske befolkning er afhængig af egen kørsel for at komme til og fra job, institutioner og fritidsbeskæftigelser. 

Forslaget er allerede sendt til høring og fremsættes i starten af oktober. Lovforslaget tager bl.a. udgangspunkt i den øgede indsats, som regeringen allerede har sat i værk mod hasarderet bilkørsel.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook