Fascinerende reptilmesse i Vejle

Foto: Stock Photo. DGI-huset i Vejle afholder snart reptilmesse med sælgere fra hele Europa.
Profilbillede
dato

D. 26. februar 2022 fra kl. 10.00-16.00 byder DGI-huset indenfor til reptilmesse. Her kan man sælge og købe dyr, men børnefamilier og andre interesserede er også velkomne til at komme og se (og måske røre) slanger, edderkopper, gekkoer og andre krybdyr på helt nært hold.  

Mange sælgere fra hele Europa lægger vejen forbi og udstiller deres spektakulære dyr på reptilmessen i Vejle.

Her er der rig mulighed for at studere eksotiske krybdyr, starte en ny hobby eller udvide den eksisterende samling med nye eksemplarer. Mange af udstillerne er også interesserede i at købe dyr. 

Ønsker du at booke en stand på reptilmessen i Vejle koster det 65 kroner pr. meter bord. Booker du et 4 meter bord, inkluderer betalingen 2 stk. gratis entrebilletter. 

Som standlejer får du udleveret et armbånd, der giver fri adgang til messen i hele åbningstiden. Der er gratis strøm til alle standlejere. 

Se de spændende dyr helt tæt på

Selvom reptilmessen er en købs- og salgsmesse, så er den også åben for offentligheden. Især børnefamilier ynder at kigge forbi. 

Måske I er heldige at få lov at røre en slange, eller måske overvejer I at udvide familien med en gekko? I så fald er reptilmessen det helt rigtige sted at bruge den kommende lørdag. 

Messen drives af frivillige med interesse i reptiler og krybdyr. Der er altså tale om et non-profit arrangement, hvor overskuddet går til velgørende formål inden for reptil-verdenen. 

Det koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn under 10 år at besøge messen. I kan købe billetter i indgangen. 

Se mere her

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook