En række folkeskoler i Vejle Kommune betjenes i øjeblikket ikke af åbne busruter. De berørte skoler omfatter Kollerup Skole, Bredagerskolen, Gadbjerg – Bredsten Skole, Egtved Skole, Ødsted Skole, Firhøjeskolen, Firkløverskolen, Thyregod Skole, Øster Nykirkeskole, Smidstrup-Skærup Skole, Englyst Skole samt Fælleshåbsskolen.
De pågældende skoler er allerede blevet orienteret om situationen. Forældre og elever anbefales at holde øje med Aula eller andre kommunikationskanaler fra skolen for at få seneste information.