Hos Rema 1000 bliver der solgt ud af ejendomme. Det har bl.a. resulteret i salg af flere ejendomme i Vejle til et større millionbeløb. Bygningerne er solgt til virksomhed med adresse i Luxembourg.
Rema 1000 har en årrække åbnet et væld af discountbutikker rundt omkring i det danske – anderledes blev det dog i 2021, hvor kæden oplevede rekordlave antal af åbninger.
Dette har fået Reitan, der står bag kæden til at sælge ud af sine bygninger. I Vejle er det således butiksbygningen på Jellingvej 32 samt Rued Langgaards Vej 1, der er solgt fra.
Sælger ud for 50 millioner i Vejle
Førstnævnte bygning gik for 28,8 millioner, hvor Rued Langgaards Vej endte på 22,4 millioner. Der kommer fortsat til at være Rema 1000 i de to butiksbygninger – de er nu blot lejet i stedet for ejet.
Bygningerne er solgt til ERF Denmark K/S, der igen er ejet af ERF LuxCo LP S.á.r.l. med adresse i Luxembourg. Begge handler blev tinglyst d. 1. marts.
Ud over Vejle er der også blevet solgt Rema 1000 ejendomme flere andre steder i landet. Det samlede beløb på salg ender i en svimlende 300 millioner kroner – køb, salg og investering – her solgt til Reitangruppen og Reitan Ejendomme i Norge.