Flot sejr til Vejle Boldklub U16-Piger

Profilbillede
dato

Lørdag formiddag skulle Vejle B (U16-Piger) besøge F16. Her var det egentlig hjemmeholdet der, i flere perioder, kontrollerede kampen. Men når endelig pigerne fra Vejle Boldklub kontrollerede, så formåede de at udnytte deres chancer. Cheftræner, Tobias Sax Møller, var også meget tilfreds:

"Jeg er utroligt stolt af pigerne. Vi mødte en stærk modstander som også kontrollerede kampen, men vi lykkedes med at score i vores gode perioder."

Træneren var især begejstret over præstationerne fra Josefine Friis Dorph, Luna Gravesen, Johanne Alling og Josephine Madsen. Sidstnævnt bidrog med hattrick og en assist. 

Stort mentalt overskud
Pigerne fra Vejle Boldklub viste overskud, da hjemmeholdet fik udlignet. I stedet for at lade udligningen påvirke dem, så slog Vejle Boldklub tilbage og endte med at sidde solidt på resten af kampen.

Dette medførte at pigerne bringer sig op på puljens førsteplads med to kampe tilbage. Meget tyder på, at puljen skal afgøres i sidste kamp, hvor de møder nærmeste konkurrent, som er Sønderborg Fremad.


Kampens resultat: F16 - Vejle B (U16-Piger) 1-4

Kilde: Tobias Sax Møller, cheftræner

Seneste på facebook