Du kan brevstemme i enhver kommune i Danmark. Sidste frist for brevstemmeafgivning er fredag den 28. oktober 2022 kl. 16.00.
For at kunne brevstemme, skal du medbringe gyldig legitimation som f.eks. valgkort, sundhedskort, pas eller kørekort. Du kan altså godt brevstemme, før du har fået dit valgkort. Du skal blot medbringe en anden form for gyldig legitimation.
Åbningstider i Vejle Borgerservice
I Vejle Kommune kan du brevstemme i Vejle Borgerservice, Skolegade 1, 7100 Vejle:
- Mandag – onsdag kl. 9-15
- Torsdag kl. 9-17
- Fredag kl. 9-14
Fredag den 28. oktober kan du brevstemme i tidsrummet kl. 9-16.
Ved brevstemmeafgivning vil der blive opstillet en valgboks med hæve-/sænkebord. Desuden vil der være en sort filtpen, en lup og en LED-lampe. I Borgerservice Vejle er der endvidere et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV til vælgerens rådighed.
Derudover holdes der åbent for brevstemmeafgivning i Vejle Borgerservice og kulturhusene i Børkop, Egtved, Give og Jelling lørdag den 15. oktober og 22. oktober kl. 10-13.
Kulturhusene i Børkop, Egtved, Give og Jelling finder du på følgende adresser:
- MarKant, Ågade 6, 7080 Børkop
- Roberthus, Tybovej 2, 6040 Egtved
- Huset, Rådhusbakken 9, 7323 Give
Ved brevstemme-afgivning bliver der opstillet en valgboks med hæve-/sænkebord. Desuden vil der være sort filtpen, en lup og en LED-lampe til rådighed. I Borgerservice Vejle er der også et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV til rådighed.
Sådan kan du stemme hjemme
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på afstemningsstedet på valgdagen, kan du stemme hjemme.
Brevstemmeafgivningen finder sted i hjemmet onsdag den 26. oktober kl. 10-16.
Ønsker du at benytte dig af denne mulighed, kan du ringe til Vejle Kommunes kørselskontor på telefon 76 81 21 00, tast 4.
Du kan ringe indtil torsdag den 20. oktober kl. 18.
Telefonen er åben mandag til torsdag kl. 11-14 og fredag kl. 11-13.
Torsdag den 20. oktober dog indtil kl. 18.
Sådan kan du stemme ved et andet valgsted
Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om på valgdagen at stemme på et andet afstemningssted i Vejle Kommune.
Ønsker du at benytte dig af denne mulighed, skal du ringe til Borgerservice på telefon 76 81 01 56 eller udfylde en ansøgningsblanket.
Hent ansøgningsskema (er under opdatering)
Den udfyldte blanket skal være Vejle Borgerservice, Skolegade 1, 7100 Vejle i hænde senest mandag den 24. oktober kl. 12
Ansøgningen kan også sendes som Digital Post til Borgerservice
Sådan kan du stemme uden for afstemningsstedet
Hvis du kan møde op på afstemningsstedet, men på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme ind i valglokalet, kan du stemme uden for valglokalet ved kontakt til afstemningsstedets valgstyrere.
Transport til afstemningsstedet
Ældre og svagelige borgere i Vejle Kommune har mulighed for at blive kørt gratis til afstemningsstederne på valgdagen.
Tilmelding til denne kørsel kan ske ved at ringe til Vejle Kommunes kørselskontor på telefon 76 81 21 00, tast 4.
Du kan ringe indtil torsdag den 20. oktober kl. 18.
Telefonen er åben mandag-torsdag kl. 11-14 og fredag kl. 11-13.
Torsdag den 20. oktober dog indtil kl. 18. Kørsel på valgdagen finder sted i tidsrummet kl. 10-12 og kl. 15-17.