Søndag d. 21. november byder Mødrehjælpen udsatte familier og gravide i sårbare situationer indenfor til sand juleglæde. Her serveres i løbet af dagen traditionel og lækker julemad med masser af julehygge til.
Julen er hjerternes fest. Det kan dog også være en stor bekymring for de, der ikke har de økonomiske midler til at gøre julen lidt mere festlig.
Det gør Mødrehjælpen Vejle noget ved med det kommende arrangement d. 21. november. Her vil lokalforeningen gøre sit bedste for at skabe både masser af julehygge og gode oplevelser for de, der måtte deltage.
Julelækkerier, dans og en kuffert fuld af juleglæde
Dagen byder på både gløgg, the, kaffe, andesteg og risalamande med kirsebærsauce. Der er ikke sparet på lækkerierne, men det er ikke engang det bedste af det hele.
Julekonen kommer nemlig også – og hun har medbragt sin julekuffert. Hvad der mon gemmer sig deri, må tiden vise. Hun hygger tilmed om både store og små med ægte juledans.
Juleevangeliet læses op for børnene af ungdomspræst Anders Michael Raaby.
Der er dømt gratis julehygge, når det er bedst i Restaurant Skyttehuset i Vejle.
Hele herligheden varer 3,5 time.
Tilmelding nødvendig lige her.