Grejsdalens Begravelsesforretning giver familierne frihed til at tage afsked

Mona Kunz sørger bl. a. for hygge og fine vinduer i vores lokaler (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Begravelsesforretningen er lokal forankret i Grejsdalen, med aktiviteter i en stor radius omkring Vejle. Vi samarbejder tæt med både lokalsamfundet og de enkelte familier. Det gør, ifølge Bente Lorenzen, at afskeden med den afdøde kan bliv mere unik og personlig. 

Bedemand Bente Lorenzen er indehaver af Grejsdalens Begravelsesforretning og her har hun haft sin daglige gang i 28 år. Nu med sine bedemandskollegaer Leif Kramer og Kris Jennings - samt Maria, Søren, Mona Kunz, Michael og Bettina Nørholt. Inden for det seneste år er forretningen blevet udvidet med nye lokaler.

Bente Lorenzen fremhæver særligt forretningens mindestue, som er et specielt samlingspunkt for mange familier.

”Mindestuen har udsigt til skoven. Her kan vi tilbyde ro og tid til at være sammen med den afdøde, uden det føles at det tager al vores tid,” fortæller hun.


Mindestuen i smukke, rolige omgivelser (Foto: Privat)

Personlighed
Bente Lorenzen fortæller, at de i Grejsdalens Begravelsesforretning ikke tvivler på, at det tætte samarbejde med vores lokale butikker som blomsterhandlere og stenhuggere, giver den enkelte familie mere frihed til at vælge hvem vi skal bruge. 

“Samarbejdet mellem alle vi møder og deler dagen med er meget vigtigt for os. Det gælder også kirke- og kirkegårdspersonalet,” fortæller Bente Lorenzen.

Personalet i Grejsdalens Begravelsesforening er opmærksomme på, at der er forskel fra familie til familie, hvordan man ønsker at tage afsked med sine kære.

”Vi lytter til de pårørende. Vi har et godt samarbejde mellem personalet i kirkerne og på kirkegårdene. Enhver opgave der kommer til os bliver set som et samarbejde mellem alle parter,” fortæller Bente Lorenzen.


En kiste dekoreret med blomster i mindestuen (Foto: Privat)

Begravelser i en corona-tid
Selvom corona-pandemien har lagt sig og mundbind og håndsprit ikke længere er fast inventar i hverdagen, glemmer Bente Lorenzen ikke, hvordan de mange restriktioner påvirkede begravelserne.

“Under corona-tiden blev vi udfordret i forhold til, hvordan pårørende kunne tage afsked med deres kære,” fortæller hun og uddyber:

”Vi oplevede, at vores fantasi og kreativitet blev sat på prøve, og vi forsøgte at løse opgaverne på bedste vis. Den tid har dog også medført at vi har fundet ud af, ikke at være så konservative i løsninger.”

Du finder meget mere om Grejsdalens Begravelsesforretning på deres Facebookside og hjemmeside.

Grejsdalens Begravelsesforretning har adresse på Grejsdalsvej 265 i Vejle.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Grejsdalens Begravelsesforretning

Seneste på facebook