Heiny Boutique: Et år med løbende udvikling og fokus på kundernes ønsker

Heidi Nymark er indehaver af Heiny Boutique, der har haft en fin udvikling på det seneste (Foto: Heiny Boutique)
Profilbillede
dato

Heidi Nymark Jespersen, indehaver af Heiny Boutique, gør status på det forgangne år i forretningen i Vejle.

Det har været et år med løbende udvikling af sortimentet og brands, og Heiny Boutique sætter en ære i at tage højde for kundernes ønsker og præferencer. Butikken tilbyder et sortiment, der altid indeholder noget nyt og anderledes, og der vil være flere nye brands at finde på hylderne i januar.

“I de tre år, der nu er gået, har vi løbende udviklet på vores sortiment og brands. Det vigtigste for os er kunderne, og derfor har kunderne en stor indflydelse på vores sortiment. Nogle brands går ud og andre kommer til, i takt med at vores kundegruppe vokser og vi lærer hinanden at kende.”

“Udover det, elsker vi det der er anderledes - derfor er det altid nyt at finde i butikken. I år er der blandt andet kommet et brand ind, som kun laver produkter i 100% merinould. Der er også kommet et brand til, som laver nogle anderledes og fine paraplyer. Og allerede i januar kollektionen vil der være 2-3 nye brands på hylderne i butikken.”

“Så derfor håber vi at kunderne vil følge os i den spændende udvikling vi er i gang med.”

Kundeklubbens udvikling er godt på vej
Heiny Boutique har også udviklet deres kundeklub, som tilbyder medlemmerne en personlig note omkring deres størrelser i tøjet og muligheden for at ønske sig specielle produkter i sortimentet

“Vores kundeklub etablerede vi allerede mens vi havde taskebutik i Fredericia. Denne udvikler vi stadig på, og håber at kunne gøre en forskel for vores kunder både online og i den fysiske butik.”

“Nogle af de kunder der handler her ofte har en lille note omkring deres medlemskab, hvor vi kan gå ind og se kundens størrelser i tøjet og skrive, hvis der er noget specielt denne kunde ønsker, at vi skal have i sortimentet. Det er stadig under udvikling, men vi er godt på vej.”

Kundeklubbens medlemmer bliver også inviteret til forskellige arrangementer i løbet af året. Heidi fortæller om nogle af de forgange arrangementer, der har været i løbet af året.

“Disse arrangementer er med indhold der er relevant for kunderne. Af arrangementer vi har afholdt kan jeg nævne; besøg af en stylecoach, besøg af sælgere fra vores brands, besøg af kollega fra skobutik, og meget andet. Vi glæder os til at invitere til næste arrangement som kommer til at foregå slut januar.”

Stamkunder fra hele landet
Heidi fremhæver lyspunkterne, der giver grund til optimisme for Heiny Boutique i fremtiden. Butikken har opbygget en fast kundegruppe fra hele Danmark og stadig har potentiale til at tiltrække nye kunder. Derudover har Heiny Boutique formået at holde sig åben i løbet af en tid med corona, krig og krise.

“Vi har nu været i byen i tre år, da vi i oktober 2022 kunne fejre vores tre års fødselsdag i byen - og hvilke tre år det har været. Efter blot 5 måneder blev landet lagt ned af corona og lige som vi troede at alt var vel, så kom krig, krise og pressede tider for os alle. Det er den slags ting vi ikke kan kontrollere, og så må man bare få det bedste ud af situationen.”

“Men vi er her endnu og udvikler os stille og roligt. Vores faste kundegruppe bliver større og større som tiden går. Vi kan i dag prale af, at vi har stamkunder fra hele Danmark, og det er vi stolte af. Dog er der stadig - efter tre år - kunder der kommer ind og siger; "her har jeg aldrig været inde før!" Tålmodighed skal der til, når man er ny og ukendt, men vi er tålmodige og vi er på vej.”

Julen nærmer sig - og der er travlt
Heidi Nymark Jespersen er særligt glad i december, selvom travlheden brager afsted i højeste gear. Men hun glæder sig over, at Vejle midtby er blevet pyntet med julelys og julestemning.

“Julen nærmer sig og vi har travlt med at pakke dejlige, bløde pakker ind. Det er altid en tid på året vi ser frem til, ikke mindst på grund af den gode stemning som præger byen.”

“Smukke Vejle er endnu smukkere klædt i lys og julestemning, og gud ske tak og lov for at byen fik lov til at smykke sig i julelys og julestemning i år, på trods af krig, krise og inflation.”

Til sidste ønsker Heiny Boutique butikkens kunder, og deres familier, en god jul og et godt nytår:

“Vi vil ønske alle vores kunder og deres familier en rigtig dejlig jul, samt et godt og lykkebringende nytår. Med ønsket om, at vi ses i det nye år til masser af gode shoppingstunder.”

Du finder meget mere om Heiny Boutique Aps på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Heiny Boutique Aps

Seneste på facebook