Vil du gerne være sikker på, at du får den helt rette vejledning i forhold til køb af lamper og opsætning af belysning i din bolig?
Så kunne Lysmesteren i Vejle med stor sandsynlighed være det rette sted at søge hjælp.
Her står faglighed og grundighed øverst på dagsordenen og med mange års erfaring og et el-firma i ryggen, hjælper de dig igennem hele processen.
Tre friske kvinder står klar til at give råd og vejledning, når man besøger Lysmesteren i Vejle, hvor man finder et bredt udvalg af lamper og belysningsmuligheder.
Her fører de mærker som Louis Poulsen, Le Klint, Fritz Hansen, Verner Panton og mange flere.
”Vi har været her under navnet Lysmesteren i næsten 30 år og været med fra starten af. Vi er ejet af el-firmaet Jansson El og på den måde kan vi også hjælpe vores kunder med installation og opsætning,” fortæller Anette M. Stengaard, som er bestyrer af butikken.
God service i højsædet
Netop den gode service og muligheden for at tage kunden med gennem hele processen er aldeles vigtig for Lysmesteren i Vejle.
”Vi gør meget ud af at snakke med kunderne, så vi får afdækket deres behov, fordi vi tror på, at belysning er vigtig for hjemmets miljø. Det handler i høj grad om rådgivning og hvis man gerne vil have den, så giver det jo rigtig god mening at komme til os, hvor vi udelukkende fokuserer på belysning,” forklarer Anette og fortsætter:
”Vi er specialister i lys. En ting er, hvordan lyset ser ud, en anden er, hvordan det fungerer. Vi kan rådgive omkring opsætningen, fordi vi har haft langt størstedelen af lamperne i hænderne og prøvet at hænge dem op.”
Hjemmebesøg ved behov
Hvis man står med et reelt behov, eller blot drømmer om ny belysning i sit hjem og skal bruge rådgivning til en større opgave, så har man også mulighed for at få et hjemmebesøg. På den måde, kan den rådgivning man får, blive endnu mere korrekt.
”En af fordelene ved de hjemmebesøg, som jeg blandt andet laver, er jo, at jeg endnu bedre kan se hvordan kunden bor og hvad der kan fungere i praksis. For som jeg har sagt, så er ting lampens udseende én ting, noget andet er virkningen og det lysniveau, der er brug for på den placering, som lampen får i hjemmet,” forklarer Anette.
Populære brands og egne lamper
Hos Lysmesteren i Vejle finder man et stort udvalg af det, som man også kan finde på Lysmesterens hjemmeside. Der er dog også forskel, da den enkelte butik selv vælger deres udvalg.
”Vi har et meget blandet udvalg og går meget op i at have de rigtige ting hjemme. Vi har både lamper under Lysmesterens eget brand, ligesom vi selvfølgelig har lamper fra de populære brands som eksempelvis Louis Poulsen og Le Klint. Vi lytter meget til det vores kunder fortæller os, og det tager vi også afsæt i, når vi bestiller vores produkter hjem.”
Lysmesteren i Vejle er beliggende på Sjællandsgade i Vejle med gode parkeringsmuligheder, så vores kunder fra nær og fjern nemt kan besøge os.