Høreekspert er en mobil høreklinik med personlig behandling i dit hjem

Foto: Høreekspert //. Makkerparret bag Høreekspert, Camille og Lene
Profilbillede
dato

Den mobile høreklinik - Høreekspert - tilbyder høreapparater til alle slags høretab og til alle livssituationer, og hjælper med alt papirarbejdet til diverse offentlige tilskud. 

Til trods for, at makkerparret, Lene Hansen og Camille Skov Laursen, først har indtaget de danske veje i år, så har begge parter en mangeårig erfaring med i bagagen. Vi har taget en snak med Lene om, hvordan det mobile høre-eventyr kom til. 

“Jeg har altid været glad for mit arbejde som audiologist. Jeg har siddet i en høreklinik, hvor jeg oplevede, at flere havde svært ved at komme til mig. Nogen var nødt til at ulejlige et familiemedlem, som måtte tage fri for at køre. Andre var lidt stressede over at skulle finde parkeringsplads og så videre. Desuden kunne jeg nogle gange godt tænke mig lidt ekstra tid til konsultationerne,” fortæller Lene om årsagen til, at hun startede Høreekspert op sammen med Camille. 

Høreekspert adskiller sig fra andre høreklinikker ved deres fleksibilitet og lokale forankring. De er ikke bundet af en fast klinik, men kan komme ud til vores kunder i deres hjem. På den måde kan de tilpasse behandlingen til den enkelte kunde og skabe en tryg og hjemlig atmosfære.

“En ordentlig høreprøve ligger til grund for tilpasning af høreapparater, så brugeren får den mest optimale lyd i forhold til hans eller hendes høretab. Derudover er det bare så vigtigt at tænke på, at det altså er mennesker og deres livskvalitet, det drejer sig om,” understreger Lene.

Det er derfor vigtigt, at de rigtige høreapparater bliver valgt, og at man får gode instruktioner om brug og pleje.

"Ellers risikerer vi, at høreapparaterne havner i skuffen, og det må ikke ske,” tilføjer hun. 

Med erfaringen fra arbejdet som audiologist, delte Lene sine tanker med hendes gode kollega i Silkeborg, som hun gennem årene har arbejdet rigtig godt sammen med.

“Hun gik med de samme tanker, hvilket efter en del møder og sparring førte til grundlæggelsen af Høreekspert.” 

Lene varetager den mobile høreklinik med fokus på Vejle og omegn, hvor hun både kører rundt i selve byen, men også tager sig af folk, der er bosat i en 50 kilometers radius fra bymidten. Camille, der holder til i Silkeborg, kører ligeledes i en 50 kilometers radius fra den midtjyske by. 

“Det er væsentligt, at kunder ser den samme audiolog, så vidt det kan lade sig gøre, på lige fod som når vi går til frisør eller til læge. Ved ferier eller andet midlertidigt fravær, dækker den ene ind for den anden, så kunderne, der måtte få brug for det, altid kan få den hjælp, vi har lovet dem. Det er da et genialt setup, som vi er stolte af at have etableret,” fortæller Lene. 

Du skal blotte lægge ører til - så klarer Høreekspert resten 

Høreekspert er godkendt som mobil høreklinik af FORCE Technology på lige fod med andre høreklinikker. Forskellen er, at de, i egenskaben af at være mobile, kan dække et større område og en større klientskare. 

"Vi har specialdesignet transportabelt udstyr, så vi kan lave grundige høreprøver hjemme i folks eget hjem,” forklarer Lene og fortæller, at de netop slår sig op på, at folk ikke skal spekulere på, om man nu har en chauffør eller om man kan finde en parkeringsplads foran høreklinikken. Desuden er der også en stor fordel i, at man med det samme kan teste lyden i høreapparaterne af, i de vante, hjemlige omgivelser. 

“Mange prøver eksempelvis at tænde fjernsynet, mens vi sidder og tilpasser lyden.” 


Foto: Høreekspert // Lene Hansen 

Lene og kollegaen, Camille, kører også ud med deres udstyr udenfor den normale arbejdstid og kører begge ud om aftenen eller en lørdag, hvis der skulle være behov for det. 

Høreeksperts kunder har forskellige behov, og der er ganske stor forskel på, hvad den enkelte kunde skal have. Her drager Høreekspert fordelen af, at de kan vælge høreapparater fra samtlige producenter, og dermed finde det helt rigtige, siger Lene. 

"Vi tilpasser de nyeste høreapparater, hvis der findes et høretab, og hvis man har lyst til at prøve, hvordan det er at høre godt igen. Ønsker man at beholde høreapparaterne, klarer vi alt det administrative som søgning af det offentlige tilskud mm. Med andre ord, skal man blot lægge ører til. Vi klarer resten."

For Lene har erfaringen med Høreeksperts ydelser vist, at det er meget rarere at komme ud til kunderne, der, hvor de har det allerbedst og er mest trygge, Desuden er der mulighed for at afprøve teleslynge eller TV-adapter med det samme. 

“Jeg har dog erfaret, at enkelte faktisk ikke bryder sig om at få besøg i deres hjem. Jeg har derfor nu også fået et lokale i HedenstedCentret, hvor jeg har konsultation hver tirsdag."

På den måde kan Høreekspert imødekomme alle, hvad end hjemmebesøg eller konsultation i Lenes lokaler er at foretrække. 

Høreapparater skræddersyet efter dine behov 

Lene og Camille arbejder ud fra en gennemgående mission om, at de gerne vil gøre det nemmere for folk med hørevanskeligheder at kommunikere igen. 

"Vi vil stimulere deres hjerne med lyd for at opretholde deres taleforståelse. Man skal bevare sin lyst til at være aktiv og være sammen med andre socialt. Det kan høreapparater blandt andet hjælpe til med."

For audiologisten er der heller ingen tvivl om, at det kan være et stort skridt for mange at få høreapparater. Særligt hvis det er første gang. 

Vi kan tillade os at gøre os umage og bruge den tid, det kræver.

En anden ting, der adskiller Høreekspert fra klinikkerne er, at de ikke er eget af en høreapparatsproducent. Det betyder, at de ikke skal holde sig til et bestemt mærke, men at de kan tilbyde lige præcis de høreapparater, der passer til den enkeltes høretab og behov. 

Det altovervejende budskab, der dækker over makkerparrets mobile høreklinik er derfor, at høreapparater ikke blot er lyd. 

"Høreapparater gavner også både den mentale såvel den fysiske sundhed.”

Hører dine medarbejder dårligt? 

Som det seneste nye er både Lene og Camille begyndt at køre ud til virksomheder, hvor de sætter dagen af til at hørescreene virksomhedens medarbejdere. 

“Vi tilbyder også sundhedstjek af hørelsen hos virksomheder. Efter aftale med den enkelte virksomhed, tager vi en hel dag ud af kalenderen og foretager hørescreeninger på medarbejderne,” fortæller Lene og understreger, at det giver dem muligheden for at fortælle erhvervsaktive, hvorfor det er vigtigt at passe på hørelsen og tage imod virksomhedens tilbud om høreværn. 

Du finder meget mere om Høreekspert og kan læse mere om dine muligheder på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Høreekspert

Seneste på facebook