Indvielse af ny forbindelsesvej ved Gammelhavn

Projekter i området Gammelhavn-Fredericiavej-Sønderbrogade (Foto: Vejle Kommune)
Profilbillede
dato

Den nye forbindelsesvej mellem Gammelhavn og Fredericiavej indvies onsdag 15. juni 2022 kl. 16-17.30. Navnet på forbindelsesvejen bliver Ejgil Jensens Vej, opkaldt efter Vejle Boldklubs mangeårige leder.

Onsdag 15. juni kl. 16-17.30 indvier vi den nye forbindelsesvej over posthusgrunden mellem Fredericiavej og Gammelhavn med forbindelse til Sjællandsgade.

Indvielsen sker med taler af Gerda Haastrup Jørgensen, formand for Teknisk Udvalg, og tidligere top-fodboldspiller, Johnny Terney Hansen. 

Der serveres pølser og brød og lidt at drikke efter den officielle indvielse og snoreklip. 

Hvad er der sket?

  • Den gamle posthusgrund på Gammelhavn skal huse en ny bypark og et stort byggeri, der udvikles af projektudviklingsfirmaet NPV. Byggeriet vil komme til at rumme kontorer, boliger, butikker, parkeringspladser, caféer mm.
  • Det store kryds mellem Sønderbrogade, Damhaven, Fredericiavej og Koldingvej ombygges til et trebenet kryds (T-kryds), og Sønderbrogade lukkes af og omdannes til gågade. Lukningen af gaden skal blandt andet skabe sammenhæng med det kommende projekt på posthusgrunden. 
  • Onsdag 15. juni blev en helt ny forbindelsesvej over posthusgrunden mellem Fredericiavej og Gammelhavn med forbindelse til Sjællandsgade indviet. Vejen har fået navnet Ejgil Jensens Vej efter Vejle Boldklubs mangeårige navnkundige leder. Vejen er tilsluttet Fredericiavej med et trebenet kryds ved ungehuset. Vejdirektoratet arbejder videre med Fredericiavej og tilslutning til den nye vej. 
  • Forud for byggeriet på posthusgrunden har Vejle Kommune fjernet den gamle godsbanebygning. Nedtagningen er sket på en måde, så bygningen på et senere tidspunkt kan genskabes helt eller delvist et andet sted. 
  • Herudover bygges et nyt parkeringshus på den nuværende grusparkeringsplads mellem renseanlægget og Sjællandsgade ved tunnelen.
  • De tidligere parkeringspladser på Gammelhavn er afviklet.
Kilde: Vejle Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook