Ingen Nytårsshow i Vejle i år

Profilbillede
dato

Vejle Musikteater aflyser alle planlagte events og shows i perioden 19. december til 16. januar 2022. Derfor er også det ikoniske Nytårsshow med Danmarks Underholdningsorkester aflyst d. 31. december.

Det er ikke bare Vejle, men alle byer i Danmark, der disse dage er ramt af Corona-restriktioner. Flere steder i Vejle må forventningsfulde borgere se det ene arrangement efter det andet enten aflyst eller flyttet til et senere tidspunkt på året.

De nye restriktioner rammer også det traditionelle og folkefestlige Nytårsshow i Vejle Musikteater. Her må både borgere og kendte kunstnere kigge langt efter at kunne opleve eller levere den gode underholdning.

Også Bygningen melder om aflyste arrangementer, hvoraf nogle forventes flyttet til senere dato.

Anders Blichfeldt, Kaya Brüel, Lis Sørensen m.fl.

Nytårsshowet 2021 skulle ellers have budt på prominente værter som sanger Anders Blichfeldt og sanger Kaya Brüel.

Programmet var spækket med kendte og populære navne som bl.a. Lis Sørensen og Trine Gadeberg. Danmarks Underholdningsorkester var som sædvanligt også på programmet.

Der var planer om optagelse af hele showet til TV2, der således kunne sende programmet – dette er der nu lagt en stopper for.

Så hører du til mange af de vejlensere, der havde glædet sig til det prominente show, så må aftenen altså byde på andre planer.

Se mere om arrangementer og aflysninger her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook