International Handicapdag 2021 afholdes i Vejle

Profilbillede
dato

Onsdag den 24. november 2021 er International Handicapdag, og begivenheden markeres ved et arrangement af Danske Handicaporganisationer i Vejle. 

Denne gang er dagens program lidt anderledes, da Danske Handicaporganisationer har valgt at invitere lokale medlemmer af Folketinget på besøg, så de kan fortælle om, hvad de gør for hjælpe mennesker med handicap på Borgen. 

Det er Birgitte Vind fra Socialdemokratiet og Niels Flemming Hansen fra De konservative, som er klar til at fortælle om deres arbejde for handicappede. 

En udfordring for mennesker med handicap er bl.a., at det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet. Det paradoksale er, at mange arbejdsgivere lige nu akut mangler arbejdskraft, mens mange handicappede er klar til at arbejde. 

Ifølge Danske Handicaporganisationers beregninger, er der ca. 49.000 mennesker med handicap, der står klar til at tage et arbejde inden for de næste to uger. Det viser beregninger af tal fra en VIVE-rapport omkring mennesker med handicap og beskæftigelse. 

Tid: Onsdag den 24. november 2021 klokken 18.00-21.00

Sted: Foreningernes Hus Vejle

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook