Italienske lækkerier i midtbyen

Profilbillede
dato

Den 18. juni slog dørene op til den nyistandsatte italienske frokost- og cocktail bar Il Teatros med ejeren Antonio Krasniqi i spidsen. Menuen står på intet mindre end 10 italienske specialiteter samt flere varme retter. Dagen byder på gastronomiske pletskud alt imens aftenen kommer til at byde på spændende cocktails.

Vejle kan nu prale med sand forkælelse i form af lækker nyåbnet italiensk restaurant i midtbyen. Det er tidligere festlokaler, der nu byder på internationale finesser. 

Lokalerne er forvandlet til en sand italiensk oase, hvor der emmer af god stemning og ikke mindst dufter fortryllende af kendte italienske ingredienser som hvidløg, basilikum og friske tomater.

Til den lækkersultne

Der er kælet for alle detaljerne, og menukortet er sammensat, så det ikke bliver for komplicerede måltider.

”Mange af vores stamkunder har efterspurgt små lækre retter, nemlig hvis man er lækkersulten midt på dagen,” udtaler indehaver Antonio Krasniqi

Sønnen Granit er også at finde bag disken, hvor tilberedelse af de mange spændende retter foregår på ægte italiensk manér. Her kan du forvente lækre smagsoplevelser og hyggelig italiensk stemning.

Menuen byder bl.a. muslinger tilberedt i hvidvin og fløde samt knasende sprøde hjemmelavede pommes frites.

Cocktail bar om aftenen

Planen for dette spændende familieforetagende er, at dagtimerne helliges den udsøgte italienske madkunst, og aftentimerne tilegnes flotte cocktails.

Med en placering i Vejle midtby, tilmed lige overfor teatret, så er der lagt op til liv og latter samt masser af forkælelse i italiensk atmosfære.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook