Vanilla Konditori bliver nu lidt mere underholdende, når dørene den d. 9. december om aftenen åbnes op til både koncert og lækkerier. Der er smukke julesange på programmet, og så kan du tilmed på rabat på alt i butikken.
Det er Vejles Vanilla Konditori, der gør det lidt sjovere denne december aften. Der er ikke bare ekstra fyldt med lækkerier på denne dag, der er også fyldt med julehygge. Methe Danefeldt og Jesper Colfach står for underholdningen med smukke julesange.
Methe er singer/songwriter og er bl.a. underviser og korsanger. Hun har desuden udgivet to albums i eget navn: ”Family Album” og ”Perfectly Imperfect”.
Jesper Colfach er ligeledes singer/songwriter med hang til eksperimenterende musik – det bliver denne gang ud i julens toner hos Vanilla i Vejle.
10% på alt i butikken
Ud over de smukke toner, så er den ellers så indbydende konditori butik gjort ekstra lækker i dagens anledning. Derfor serveres der også i musik-pauserne smagfuld dessertanretning med valgfri drik til.
Der er ligeledes mulighed for at købe lidt godt med hjem til julestemningen. Konditoriet lover nemlig hele 10% på udvalget i butikken denne aften.
En skøn start på julemåneden. Og skal du nå at have en plads, så kan du læse mere om arrangementet her og booke din plads.