Da Vejle Kammeraterne torsdag aften fik besøg, af Gauerslund IF i Serie 4, var det ikke forventligt at de skulle køres over. Men nogle meget velspillende gæster formåede, at få skovlen under Kammeraterne. Cheftræner, Nicolai Mikkelsen, er også tydeligt skuffet efter kampen:
"Jeg kan ikke være tilfreds med holdets præstation, og spillerne er heller ikke tilfredse."
Årets mål
På en dag, hvor Kammeraterne blev overmatchet på alle parametre, kan det være svært at se det positive. Men Nicolai Mikkelsen måtte alligevel bøje sig i støvet for et mål, der kandiderer til årets mål:
"Jeg vil gerne fremhæve Frank Rosenquist for hans usandsynligt flotte mål. Det er muligvis årets mål på "Kammer"."
Det store nederlag betyder, at puljens tophold er stukket af, og Vejle Kammeraterne skal nu jagte tredjepladsen i Serie 4.
Kampens resultat: Vejle Kammeraterne (Serie 4) - Gauerslund IF 2-8