Kom til Fars Legestue

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

D. 8. september er der fokus på fædrene, når Vejle Bibliotek inviterer til socialt fællesskab for alle interesserede fædre med børn i alderen 0-3 år. Her er der kaffe på kanden. Tilmelding er ikke nødvendig til dette afslappede og uforpligtende arrangement. Sundhedsplejersken kigger forbi, så du kan få svar på eventuelle spørgsmål. 

Mødregrupper, familiesammenkomster og legegrupper – de findes i mange spændende varianter.

Denne gang er der fokus på samvær for fædre med børn i aldersgruppen 0-3 år til Fars Legestue. Her er der plads til barnevognen, og der er kaffe på kanden. 

Det kommende arrangement er stedet for uformel leg og mulighed for snak med andre mænd i samme situation.

Her er også rammerne for mulige nye venskaber for både børn og voksne.

Hyggeligt socialt samvær

Der er fokus på det socialt samvær, når dørene åbner op til Fars Legestue onsdag d. 8. september kl. 11-13.

Her er der 2 timers uforstyrret leg til de mindste, og far får mulighed for godt socialt samvær med andre mænd.

Sundhedsplejersken kigger forbi i tidsrummet 12.15-13.00.

Der vil være mulighed for at stille relevante spørgsmål omkring det at have børn og være far.

Dette arrangement kræver ingen tilmelding.

Vel mødt på Vejle Bibliotek.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook