Koncert med Hjalmer

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

D. 6. april 2022 kan du nu høre sprød dansk pop fra populære Hjalmer. Den unge danske solist tordner ikke blot ud af radioen, men også frem på tv-skærmen, når han imponerer i Toppen Af Poppen. Hele fire GAFFA priser, udsolgte koncerter og Årets Danske Solist for andet år i træk – Kim Larsens søn har det ikke fra fremmede.

Den blot 26-årige danske pop solist Hjalmer forstår at gøre sig bemærket med sin musik, men han er også opvokset med den.

Hans far er nemlig ingen mindre end nu afdøde ikon Kim Larsen.

Med sig i bagagen har han, ud over sine imponerende musikalske evner, også fire GAFFA priser, kåring som Årets Danske Solist to år i træk og et koncertprogram, der kan melde om mange udsolgte koncerter.

Nu besøger han Vejle Musikteater, hvor du kan sikre dig billet til den forestående koncert, og efter populariteten at dømme, så skal du nok ikke vente for længe.

Med i Toppen Af Poppen

Det er ikke kun på scenen og i radioen, at Hjalmer hitter. På TV2’s populære program Toppen Af Poppen kan du netop nu opleve Hjalmer på ny grund – nemlig det at fortolke andre sangskriveres sange.

Selv udtaler han om TV2-programmet:

”Det var en vild udfordring og virkelig grænseoverskridende, at fortolke andre sangskriveres hjerteblod lige der foran dem. Men det blev en oplevelse for livet! Og jeg glæder mig til at dele det med publikum på scenerne derude. Og så har jeg selvfølgelig også alle mine egne sange med – og nogle helt nye, som jeg føler er nogle af de bedste, jeg nogensinde har skrevet. Jeg glæder mig!”

Der er lagt op til et brag af en koncert med Hjalmer hos Vejle Musikteater – med nye såvel som gamle sange fra den danske hitmager.

For mere info, læs her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook