Kruathai: Smagen af thailandske traditioner

Profilbillede
dato

På Dæmningen 39 ligger det thailandske madhus Kruathai.

For bare et års tid siden stod lokalet tom, og ejeren af bygningen, Jørn, skulle til at finde restaurantens nye lejere, men det gik hurtigere end forventet. Den nye lejer af lokalerne blev nemlig Jørns egen kone, Tikamporn Maisri Hansen, i daglig tale kaldet Tika. 

Hun valgte at åbne Kruathai. 

Kruathai er - som navnet lyder - en thailandsk restaurant.

Tika kom til Danmark i '99 fra Thailand, og har i mange år beskæftiget sig med restaurationsbranchen.
Så da lokalerne på Dæmningen blev ledige, var det for fristende til at sige nej.

“Det gik pludselig stærkt med at gøre det hele klar i restauranten. Vi tog beslutningen - og 14 dage senere åbnede vi dørene til et stort og lækkert udvalg af thailandske retter i vores store buffet,” fortæller Tika og tilføjer, at de også tilbyder a la carte og take away.

“Jeg ansatte min veninde, Jasmin, som souschef. Vi har arbejdet sammen før - også i restaurant - og vi er begge bekendte med branchen. Vores menukort og buffet er meget autentisk og fyldt med smagfulde oplevelser fra det thailandske køkken,” siger Tika med et smil.

Mens Jørn og håndværkerne var i gang med at sætte folie på facaden af restauranten, vækkede det spørgsmål hos de forbipasserende. 

Der blev primært spurgt om 'de godt turde at åbne en restaurant nu?'

“Og ja, det gjorde vi,” fortæller Tika og fortsætter med en hvis alvor i stemmen:

“Selvom vi vidste, at der var udfordringer fra starten med nedlukninger, restriktioner og meget andet, så har vi alle sammen lagt kræfter i projektet.”


Foto: Kruathai // Hos Kruathai de sammensat buffeten af cirka 14 forskellige, thailandske retter.

Jørns datter har fokuseret meget på at opbygge en online tilstedeværelse og deraf et fornuftigt kundegrundlag. I følge hende var det alfa og omega at komme godt fra start. 

“Kruathai fik sin egen hjemmeside, Facebook og Instagram, så kunderne nemt kunne finde os,” tilføjer Charlotte, der også sørger for diverse konkurrencer, specielle tilbud i forbindelse med ferier, fødselsdage og andre mærkedage.

“Vi vil rigtig gerne give vores kunder en god oplevelse på deres fødselsdag - og derfor tilbyder vi alle fødselarer at spise gratis hos Kruathai,” fortæller Tika og tilføjer, at der dog skal være én betalende voksen ved samme bestilling.

Thailandsk fest med speciel buffet, levende musik og ekstra lang åbningstid

“Vi gav vores kunder en lille forsmag på en thailandsk fest sidste år - og det blev taget rigtig godt imod,” fortæller en glad indehaver, der en måned inden festen havde sat billetter til salg på nettet. 

“Restauranten har store panoramavinduer hele vejen rundt - og det skabte en del opmærksomhed hos dem, der gik forbi i løbet af aftenen. Vi skal helt sikkert holde flere af den slags fester,” forsikrer datteren, der dog understreger, at adgang til festen kræver tilmelding og køb af billet:

“Vi sætter billetter til salg en måneds tid i forvejen - og derefter har man adgang til en festlig aften med masser af go' mad og live musik”.


Foto: Kruathai // Pad Thai er Thailands nationalret, en lækker nuddelret, der beviser, at ikke alt thailandsk mad, er stærkt 

I køkkenet på Kruathai har Tika og Jørn ansat tre thailandske kokke.

De er alle dansktalende og har masser af kokkeerfaring fra tidligere. 

Kokkenes fantasier og evner sammensætter ofte nye retter og menuer til stor glæde for de spisende gæster - både børn og voksne.

Dog har gæsterne allerede en udpræget favorit, og kokkene må hver eneste uge lave 2.500 håndlavede forårsruller til den populære buffet.

I restauranten sørger tjenerne for at opvarte gæsterne og tage imod bestillinger, og med plads til i alt 150 spisende gæster i restauranten siger Tika afslutningsvis:

“Om I kommer fem eller 105 – bare ring, så finder vi plads.”

Besøg den thailandske restaurant, Kruathai, på Dæmningen 39 

Her tilbydes take away, a la carte og buffet - samt udbringning ved større selskaber.

Kontakt dem på hjemmesiden her - og hør om mulighederne ved større arrangementer.
Du kan også læse mere om Kruathai på deres Facebookside her

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Kruathai

Seneste på facebook