Af Birgitte Vind, Indenrigs-, kommunal og ældreordfører for Socialdemokratiet
Foto: Steen Brogaard
I Socialdemokratiet mener vi det, når vi siger, at Danmark har brug for en forpligtende velfærdslov, hvis vi ønsker at opretholde serviceniveauet i vores velfærd.
Og det gør vi. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, hvad der sker, hvis pengene ikke følger med den stigende udvikling i børn og ældre i de kommende år.
Varde, Billund og Vejle til sammen får brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 658 millioner frem mod 2030, hvis serviceniveauet skal kunne følge med. Det handler om mennesker. Om at der er tryghed og nærvær nok til vores børn i deres vuggestue og børnehave. Om at der er omsorg og kærlig pleje til vores ældre. Hvis ikke kommunerne skal spare på velfærdsområderne hvert eneste år, vi går ind i frem mod 2030, så er vi nødt til at lave den investering, det kræver. Det er ikke en gavebod, regeringen ønsker at åbne, det er en helt nødvendig bund under velfærden. En forsikring om, at vi kan blive ved med at leve i et af verdens bedste samfund, når det komme til velfærd.
Lige nu virker det ikke som om, at Venstre vil være med til at bidrage med det, det koster. Det var ellers ikke det, vi hørte fra Venstre i valgkampen 2019, hvor landets tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kom med et såkaldt velfærdsløfte til danskerne. At pengene til velfærden skal afspejle at der kommer flere børn og ældre. Det kunne regeringen ikke være mere enig i, men lige nu ser det ud til at Venstre ryster på hånden og løber fra deres store løfte. Venstre fremturer argumentet, at man ikke kan bruge pengene, før de er tjent. Til det er der at sige selvfølgelig – og derfor går danskerne på arbejde hver dag – betaler deres skat med det ønske at bevare samfundskontrakten: at vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi over skatten betaler ind til fælles sundhedsvæsen, skoler, børnehaver, ældreplejen. Danskerne er dem der finansiere velfærden.
Vi ser, hvordan Venstres formand Jakob Ellemann Jensen bruger ultimative krav for at undgå at være med i en forpligtende velfærdslov. Frem for at levere på det, der oprindeligt var Venstres valgløfte i valgkampen 2019. Det er tilsyneladende ikke tilfældet mere. Nu må velfærd for alt i verden ikke dækkes af skattestigninger, og udgifterne må ikke overstige den økonomiske vækst. Jamen det svarer jo til at sige, at vi som danskere kun kan forvente at få god velfærd, når økonomien også er god. Jeg bemærker i øvrigt, at flere Venstreborgmestre rundt omkring i landet også mener, at der er brug for en lov, der garanterer kommunernes stabile økonomiske rammer. Derfor håber jeg også, at Venstre inde på Christiansborg med tiden kommer til fornuft i velfærdslovsforhandlingerne.
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.
