Land & Fritids kundeklub runder 200.000 medlemmer: Nærhed og tryghed i en urolig tid

Foto: Land & Fritid Hedensted.
dato

Land & Fritid har nået en stor milepæl med mere end 200.000 medlemmer i sin kundeklub. Væksten vidner om et stigende behov for trygge rammer, lokale fællesskaber og konkrete fordele – også lokalt hos Land & Fritid i Hedensted.

Land & Fritid kan nu kalde sig hjemsted for en af Danmarks største kundeklubber i detailhandlen. Siden opstarten i 2015 er kundeklubben vokset støt, og alene de seneste fem år er mere end 150.000 nye medlemmer kommet til.

Ifølge kædedirektør Erik Dalsro Jørgensen hænger udviklingen tæt sammen med den tid, vi lever i.

”Vi er en kæde, der er helt nede på jorden og kan levere alt til det gode liv på landet. I en tid præget af usikkerhed oplever vi, at mange søger noget nært og trygt - og det kan vi tilbyde,” siger han.

Loyalitet og klare fordele

Over halvdelen af Land & Fritids kunder handler i butikkerne mindst én gang om måneden, og kundeklubben spiller en central rolle i loyaliteten.

”De bedste fordele er forbeholdt kundeklubmedlemmer, og medlemskabet er gratis. Det gør det let at være med, og det kan mærkes,” forklarer kædedirektøren.

Medlemmer får blandt andet adgang til klubtilbud, konkurrencer, lokale events, en populær foderordning samt et gratis Shell-brændstofkort. Netop brændstofaftalen er for nylig blevet forbedret med en fast rabat på 25 øre pr. liter eller kWh inkl. moms - og i hele februar gives der 50 øre i rabat i anledning af milepælen.

Stor opbakning i Hedensted

Hos Land & Fritid i Hedensted mærkes interessen tydeligt. Kundeklubben er blevet en naturlig del af hverdagen i butikken, hvor relationen til kunderne er i fokus.

”Når kunderne melder sig ind i kundeklubben, ser vi det som et skulderklap. Det viser, at vi har et stærkt lokalt fællesskab,” fortæller butikschefen.

Milepælen fejres hele februar med ekstraordinære tilbud i butikken.

Læs mere om kundeklubben og de aktuelle fordele på Land & Fritids hjemmeside eller på Land & Fritid Hedensteds Facebook-side.

Kilde: Land & Fritid Hedensted