Lav din egen drømmefanger med universets planeter

Profilbillede
dato

Drømmefangere stammer fra indiansk kultur, og er typisk lavet af en ring af pilekviste, og pyntet med personlige eller hellig genstande og fine fjer. Drømmefangerens formål er at fange dårlige drømme, og derfor hænges den over hovedgærdet på sengen. 

Nu kan du komme på besøg på Vejle Bibliotek og lave din egen drømmefanger med planeterne i universet. I vinterferien er der nemlig kreativ workshop på biblioteket, og børn fra 7-14 år kan komme og lave en personlig drømmefanger.

Du må selvfølgelig gerne tage drømmefangeren med hjem og have den til at pynte fint på værelset.

Der er Ellen fra Kulturskolen i Vejle, der hjælper dig med at lave drømmefangeren. Hun underviser til daglig på Kulturskolen, og kan lide at være sammen med børn om at lave fine billeder og brugsgenstande ud af spændende farver og materialer. 

Du kan købe billet til arrangementet her
Tid: Onsdag den 16. februar 2022, klokken 10.30 - 12.00. 
Sted: Vejle Bibliotek

Kilde: Vejle Bibliotekerne